Der er kun seks mennesker til stede, da lektionen begynder. De andre er nede at købe morgenmad. Men i løbet af de første fem minutter trækker elleve voksne mennesker ind i rummet med kaffekopper, boller og gulerødder i hænderne. Snakken går fortsat livligt - i den ene ende om nyfarvet hår og i den anden om børnebørn. Kun en enkelt mand er imellem.

Underviserne på social- og sundhedshjælperuddannelsen Hannah Tryel og Inge Laursen sparker timen i gang med en besked om, at de giver vejledning til dem, der har brug for det. Grupperne bestemmer selv rækkefølgen. Og alle forsvinder til hver sit grupperum.

»De er lige gået i gang med et projekt i forgårs om kommunikation og sygdom. Så det bliver nok primært problemformuleringer, vi skal tale om«, siger Hannah Tryel på vej til det første grupperum.

Hun er nyansat på Social- og Sundhedsskolen i Brøndby, men hun har undervist, siden hun blev uddannet ernærings- og husholdningsøkonom i 1991 fra Suhr's Seminarium.

»Her har jeg endelig fået mit drømmejob. Jeg kan bruge min viden om ernæring og sundhed, når de laver projekter om diabetes, mikrobiologi eller arbejdsmiljø, og jeg kan virkelig mærke, at det er det rigtige for mig at undervise voksne«.

Ville også være dansklærer

Den første gruppe sidder klar til vejledning og er svært irriterede over ikke at kunne få en interviewaftale med en færdiguddannet social- og sundhedshjælper. De skriver om alkoholmisbrug blandt ældre i hjemmeplejen, og processen er i fuld gang.

Hannah Tryel går ind i formuleringen af gruppens spørgsmål og indledning og råder dem til at være mere sprogligt præcise.

»Jeg er dansklærer for en del af de unge, så jeg kan ikke lade være med at gå længere ind i det sproglige«, forklarer hun.

Hannah Tryel er nemlig også dansklæreruddannet fra Københavns Dag- og Aftenseminarium. Efter sin ernærings- og husholdningsøkonomeksamen arbejdede hun først på et pensionat for hjemløse og derefter på Københavns Kvindedaghøjskole, hvor hun underviste voksne kvinder i ernæring og regning og havde et alfabetiseringshold for indvandrerkvinder. Det vakte hendes interesse for læsning og dansk.

»Jeg blev virkelig tændt på at kunne noget mere om danskfaget. Jeg var nødt til at gå helt væk fra det teoretiske, fordi de ikke kunne sproget. Så når jeg for eksempel skulle fortælle om kostpyramiden, så tog vi det med rigtig mad og vejede tingene af. Jeg kunne mærke, at jeg havde behov for at vide mere om det pædagogiske og didaktiske«.

Derfor tog hun hele den ordinære læreruddannelse og fik kun meritoverført sin ernæringsuddannelse til hjemkundskab.

»Det var virkelig anderledes og fagligt utroligt spændende. Der er store lighedspunkter i det pædagogiske og didaktiske i de to uddannelser, men det bliver grebet helt forskelligt an. Og så synes jeg, at det var temmelig diskvalificerende for det faglige niveau, at rigtig mange blev væk fra undervisningen på lærerseminariet. Sådan var det ikke på Suhr's, hvor vi havde ti eksaminer efter første år og sad på skolen fra otte til to eller fire hver dag. Det gav et andet fagligt fællesskab«.

Folkeskolen var ikke lykken

Undervejs i studietiden arbejdede hun med Damp-børn i en specialklasse på en folkeskole, men efter endt eksamen ville hun ud i en almindelig folkeskole, så hun startede med en 1. klasse.

»Jeg nåede at have halvandet år i folkeskolen, så var jeg sikker på, at det ikke er det, jeg skal. Den opdragelsesmæssige opgave fylder utroligt meget, og det samme gør skole-hjem-samarbejdet. Jeg vil gerne det faglige, og det er der ikke meget overskud til, når man har fem svært vanskelige drenge ud af 24, som hænger i gardinerne, og ingen tillid fra forældrene«.

Efter en arbejdsskadesag valgte hun at sige op og søge nyt job, og her kom et opslag fra Social- og Sundhedsskolens hjælperuddannelse i perfekt tid.

»Jeg er blevet så utroligt godt modtaget. Jeg kan bruge begge uddannelser, og jeg føler mig virkelig kompetent, når jeg kan trække på både mine linjefag og hele fundamentet om ernæring og sundhed. Og så er det dejligt at undervise voksne igen. De er her, fordi de har valgt at komme, og det er et helt andet refleksionsniveau«.

Mange faggrupper

Endnu en gruppe er klar til vejledning, og her skal der snakkes depression. Gruppen har en drejebog klar og har allerede lavet en PowerPoint-præsentation om emnet.

»I skal huske at have jer selv med i processen - hvad er jeres rolle som social- og sundhedshjælpere, og hvilke symptomer skal i for eksempel være opmærksomme på hos patienten«, siger underviser Inge Laursen.

Flere af de studerende har mødt mennesker med depressioner i deres praktiktid, og de tager en snak om, hvilke problemer der kan opstå i kontakten til den ældre.

Inge Laursen er ergoterapeut, og blandt underviserne findes fysioterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere, ernærings- og husholdningsøkonomer og cand.mag.er. Det ser Hannah Tryel som en stor styrke.

»Som folkeskolelærer på en skole kan man godt blive lidt ensporet, fordi alle har samme tilgang. Her kommer alle med forskellige kompetencer, det skærper også ens egen faglighed«.

Faglighed uden for foreningen

Hannah Tryel har skiftet mellem DLF og Formidlerne nogle gange, så hun ser ikke den store ændring i, at hendes fagforening efter al sandsynlighed fusionerer med DLF.

»Jeg tror, det bliver godt. Jeg har fået en god løn, når Formidlerne har forhandlet, men overordnet set kan jeg forestille mig, at en stor organisation vil være bedre til at forhandle løn og arbejdsvilkår end en lille«.

Mens hun var ansat i folkeskolen, brugte hun DLF's tilbud om psykisk krisehjælp, og der er hun sikker på, at man er bedre hjulpet i en stor organisation end i en lille.

»Jeg kan da godt forestille mig, at vores faglighed kan drukne i havet af folkeskolelærere, men for mig har det alligevel aldrig været i fagforeningen, at jeg søger det faglige fællesskab«.

Alle grupper har fået vejledning, og der er tid til en frokostpause. Hvad eftermiddagen kommer til at gå med, ved hun ikke endnu, for store dele af hendes arbejdsdag ændrer sig løbende.

»Der er ingen typiske dage i dette job. Vi kører hele tiden projektforløb, så en uge kan jeg have fem dage med seks dansktimer om dagen, og den næste skal jeg vejlede eller have kontaktsamtaler. Men det er også noget af det gode ved jobbet - hver dag er forskellig«.

pai@dlf.org