Pisa er en så primitiv, usikker og uklar test, at det er halsløs gerning at føre politik direkte på den. Skal den bruges til noget fornuftigt, skal der i hvert fald gennemføres grundig opfølgende forskning på de mange lange rækker af ufortolkede tal, som undersøgelsen består af.

Det var budskabet fra eksperterne ved Folketingets høring om Pisa i sidste uge.

Pisa måler nemlig ikke rene faglige færdigheder, påpegede adjunkt Nina Bonderup Dohn, Syddansk Universitet. Pisa måler også elevernes evne til at tage en test.

Hvis Pisa skulle give et sandfærdigt billede af, hvor dygtige eleverne er rent fagligt, ville det kræve, at alle de 500.000 testpersoner som udgangspunkt var lige trænede i at tage test.

Sådan er det selvfølgelig ikke i den virkelige verden. Der er stor forskel på, hvor trænet for eksempel en japansk skoleelev og en dansk skoleelev er i at tage en test.

Pisa er ikke videnskab

Politikere og medier er gået ud fra, at Pisa er videnskab, men det er ikke tilfældet, fastslog professor i pædagogisk statistik ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Peter Allerup, der selv er med i Pisa.

»Pisa er ikke en videnskabelig undersøgelse, men en test af, om vi har fået nok for de penge, vi investerer i uddannelse«, sagde han.

Denne misforståelse er en hovedårsag til forvirringen i den offentlige debat om Pisa og akkurat grunden til, at de politiske partiers uddannelsesordførere på Christiansborg ønskede en høring. For at skabe klarhed.

Et stort emne i Folketinget og det offentlige rum har været, at det danske skolesystem - ifølge Pisa - skulle være meget ringere til at bryde den negative sociale arv end det finske.

Men det er der ikke dækning for i Pisa, sagde Peter Allerup. Testen er så primitiv, at »den ikke kan måle mønsterbrydere«.

Hans kollega fra DPU, professor i sociologisk pædagogik Erik Jørgen Hansen, anklagede Pisa-folkene for, at de ikke havde undret sig over, at Pisa viste noget andet om de nordiske landes uddannelsessystemers evne til at bryde negativ social arv end alle andre undersøgelser, der viser, at de nordiske landes uddannelsessystemer er nøjagtig lige dårlige til at bryde negativ social arv.

Senere viste det sig, at de finske elever havde skrevet i spørgeskemaet, at deres forældre havde en lavere uddannelse, end de faktisk havde, og dette var en årsag til, at der var så mange mønsterbrydere i den finske del af Pisa.

Hvis Pisa havde været en videnskabelig undersøgelse, så havde de danske Pisa-forskere opdaget denne fejl, fordi de ville have undret sig og inddraget andre undersøgelser om social arv, sagde Erik Jørgen Hansen. Nu tog de i stedet land og rige rundt med en vandrehistorie om, at den finske skole var blændende til at bryde den negative sociale arv, mens den danske var elendig, tilføjede Hansen.

Til overmål skriver de danske Pisa-folk i deres rapport, at Pisa er en videnskabelig undersøgelse, sagde en tydeligt forarget Erik Jørgen Hansen. På den måde gør Pisa mere skade end gavn.

Undervisningsministeriet skaber forvirring

Skaden er ikke blevet mindre af, at Undervisningsministeriet skrev i en pressemeddelelse, at Pisa viser, at 17 procent af eleverne forlader den danske folkeskole som funktionelle analfabeter.

Det er en misforståelse, fastslog statistikprofessor Peter Allerup.

»De såkaldte funktionelle analfabeter har svaret rigtigt på cirka 42 procent af spørgsmålene, mens de, der ligger lige på midten i læsning på Pisa-skalaen, har svaret rigtigt på cirka 64 procent«, sagde han.

»Forskellen mellem den middeldygtige og den tilsyneladende katastrofalt svage læser er altså forskellen mellem 'lidt over halvdelen rigtig' og 'lidt under halvdelen rigtig'. På en almindelig 13-skala ville det næppe føre til så kategoriske overskifter«, tilføjede han.

Professor i specialpædagogik ved DPU og leder af Pisa i Danmark, Niels Egelund, indvendte, at de 17 procent nok kan læse til husbehov, men ikke godt nok til at tage en ungdomsuddannelse.

Professor i økonomi ved Syddansk Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Christen Sørensen, var ikke desto mindre forarget over ministeriets pressemeddelelse, »som dagspressen bed alt for villigt på«.

»Det tyder på, at ledelsesforholdene i Undervisningsministeriet skal forbedres«, tilføjede han. »At skyde nedad på folkeskolen gør det i hvert fald sikkert, at vi får et undervisningsproblem i de kommende år. Det kan blive et tragisk resultat af den ukvalificerede modtagelse af Pisa-2003 i dette land«.

Han sagde til uddannelsesordførerne: »I tillægger Pisa alt for stor betydning. Pisa er et groft måleinstrument. I skulle kræve af Undervisningsministeriet, at embedsmændene kommmer med et kvalificeret oplæg om Pisa-resultaterne, i stedet for at I improviserer ud i den blå luft«.

Flere af eksperterne konkluderede, at Pisa ville gøre mest nytte, hvis det kæmpemæssige datamateriale, som undersøgelsen består af, blev brugt i en videre didaktisk og pædagogisk forskning.

Høring om Pisa

Folketingets uddannelsesudvalg havde i sidste uge indkaldt 16 eksperter til en høring om Pisa for at få belyst »undersøgelsen og dens resultater i relation til den danske folkeskole«. Høringen skulle også »bidrage til at kvalificere den uddannelsespolitiske diskussion om undersøgelsen«.

Eksperterne fremlagde hver især et kort oplæg om det delemne af Pisa, som uddannelsesudvalget ønskede belyst, hvorefter udvalgets medlemmer stillede uddybende spørgsmål.

At Folketingets udvalg afholder høringer, er et nyt fænomen i Danmark. Den første blev afholdt i 1995 af forskningsudvalget om de såkaldt østrogenlignende stoffer. Pisa-høringen er nummer 18 i rækken. Ideen stammer fra USA. Omkring 200 tilhørere var til stede i Landstingssalen på Christiansborg.

»Jeg kunne have ønsket, at den høring var blevet afholdt for længe siden. Så ville debatten om Pisa have haft et helt andet perspektiv. Reaktionerne ville ikke have været så hysteriske. Medierne og politikerne ville ikke have fremmanet et katastrofebillede« Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, efter folketingshøringen om Pisa