Debat

Hvad med os fra restgruppen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Anders Bondo: Jeg har nogle spørgsmål til dig om 93-gruppen.

Hvad har DLF tænkt sig at gøre ved den restgruppe af 93'ere, som ikke kunne komme i betragtning, da man forhandlede løsninger på 93-gruppens pensionsproblemer?

Jeg tilhører selv denne restgruppe, som uforskyldt blev fyret i 1991 efter Sifu-princippet (sidst ind, først ud), da der ikke længere var arbejde til timelærerne i den kommune, hvor jeg var ansat.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg fik først arbejde i folkeskolen igen i august 1994 og var derfor ikke i arbejde netop den 31. marts 1993, hvilket gør, at jeg heller ikke ved Overenskomst 05 bliver pensionstilgodeset.

Har man i DLF en oversigt over, hvor mange lærere der ligesom jeg er kommet pensionsmæssigt i klemme på grund af nævnte skæringsdato, og har man, eller vil man tage initiativer til at få løst urimelighederne?

Jeg har gennem mit arbejde som tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem kendskab til andre lærere i vores kreds, som er i samme situation som jeg.

Svar

Kære Lene Svinth Claësson. Jeg bliver nødt til helt ærligt at gøre opmærksom på, at der ikke er aktuelle planer for at gøre noget ved den såkaldte restgruppe, som du omtaler. Det er som bekendt kongressen, der opstiller overenskomstkravene, men jeg vil indrømme, at jeg ikke tror, kongressen vil rejse et krav i forhold til restgruppen. Det vil være et uendeligt svært forhandlingstema.

Vi har ikke en oversigt over, hvor mange der er i en lignende situation.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

Powered by Labrador CMS