Debat

Ændringer tager tid

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære politikere og mest af alt Bertel Haarder: Hvor er opbakningen til vores daglige arbejde rundt om på de danske folkeskoler?

Grunden er, at flere og flere unge lærere bukker under for det store pres, der er på os/skolen. Det er gode, pligtopfyldende og engagerede lærere, netop dem, vi har brug for, der brænder ud, længe før de er kommet rigtigt i gang. Det er hårdt at se kollegaer, gamle studiekammerater og venner, som ikke kan stå for presset og derfor ikke kan passe et job, de har glædet sig til.

Pisa-undersøgelser, dårlige læsere, test, flere til ungdomsuddannelserne, Danmarks placering i forhold til andre lande, og jeg kunne blive ved med områder, vi skal blive bedre til, men ikke et ord om det gode arbejde, der udføres hver dag rundt om på de danske folkeskoler. Da jeres fokus kun er på det negative, kommer vi til at stå meget alene, og det er ødelæggende for vores arbejdsmoral. Derfor er I også ansvarlige for nedbrydningen af de unge lærere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jo, folkeskolen kan blive bedre, det er der ingen tvivl om, men ændringer tager tid. Det, vi mangler nu, er opbakning og de gode historier, der findes rigtig mange af.

Powered by Labrador CMS