Folkeskolens leder:

Gode nyheder

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pisa. Læs selv den originale rapport, og I vil opdage en helt anderledes positiv historie end dem, der har domineret medierne og den politiske debat.

Det var én af pointerne fra sidste uges Pisa-høring på Christiansborg. Folketingets uddannelsesudvalg havde indkaldt folk fra Pisa-konsortiet og en lang række eksperter, som udvalgets medlemmer selv interviewede. Der blev kritiseret og argumenteret, og niveauet rykkede mange kvalitetsklasser op i forhold til den hidtidige debat.

Pisa er ikke et videnskabeligt projekt, men en bestilt undersøgelse, der skal vise, om samfundet får nok for pengene, sagde professor i pædagogisk statistik Peter Allerup, som selv deltager i Pisa-arbejdet.

Der kan ikke hentes argumenter for den delte skole i Pisa, og der er ikke belæg for at indføre nationale test. Det må regeringen selv tage ansvaret for, sagde professor i specialpædagogik Niels Egelund, som er leder af det danske Pisa-konsortium.

Den mest kritiske deltager var Erik Jørgen Hansen, der er professor i pædagogisk sociologi. Han kaldte Pisa-undersøgelsen en flodbølge af ufortolkede talrækker. Men det vigtigste ved høringen var, at dialogen mellem politikere, Pisa-folk og kritikere kom i gang. Pisa-undersøgelserne giver kun nogle grove fingerpeg, sagde professor i nationaløkonomi Christen Sørensen, mens DLF's formand, Anders Bondo Christensen, mente, at Pisa kan bruges til at rejse spørgsmål, som der så skal arbejdes videre med.

Flere politikere stillede gode, åbne spørgsmål, og som dagen skred frem, blev Pisa argumenteret ned i den rette størrelse. Det, der for alvor gik galt for trekvart år siden, da den seneste rapport udkom, var, at medierne skrev af efter undervisningsministerens alt for hårdt vinklede pressemeddelelse, som uden indholdsmæssigt belæg brugte Pisa-tal som megafon for regeringens politik.

Og tilsyneladende var der en del journalister, der forstod lektien. For OECD's årlige rapport, »Education at a Glance« - som kom dagen efter Pisa-høringen - blev særdeles seriøst omtalt i en række medier. Det politiske trick lykkedes ikke. Undervisningsministeriet udsendte ganske vist igen en politisk opstrammet pressemeddelelse, hvor tallene er nøje udvalgt, så de passer til regeringens argumenter. Bertel Haarders pressemeddelelse begynder således: »Danmark er et af de OECD-lande, der bruger flest penge på uddannelse. Både målt per elev og i forhold til bruttonationalproduktet. Til gengæld er udbyttet af pengene ofte kun middelmådigt«.

Men denne gang gik ingen medier i fælden, journalisterne læste selv rapporten. I Berlingske Tidende - som ikke kan beskyldes for at være regeringen uvenligt stemt - lød overskriften: »Vores folkeskole ikke længere dyrest«. Og i Urban - som også udgives af Det Berlingske Hus - hed artiklen: »Høj kvalitet på danske skoler«.

Se, det er jo en ganske anderledes god historie.

-th

Powered by Labrador CMS