Vi er helt enige, men . . .

Første duel i valgkampen mellem Anni Herfort og Anders Bondo fandt sted i Esbjerg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kunne egentlig gøre det kort. For der er ikke noget, Anni har sagt, som jeg ikke er fuldstændig enig i . . .'.

Sådan lød det, da udfordreren til formandsposten i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, overtog mikrofonen efter formand Anni Herfort på deres første fælles valgmøde i Esbjerg forleden. Det er ikke de overordnede syn på udfordringer og fremtid for DLF, de to er uenige om, men Anders Bondo mener ikke desto mindre, at Lærerforeningen har brug for en ny formand.

'Vi har lige været på en konference, hvor vi blev præsenteret for fire ledelsesbegreber - inaktiv, reaktiv, præaktiv og interaktiv ledelse. Jeg synes, DLF i lang tid har været præget af præaktiv ledelse, hvor vi har konstateret, hvor udviklingen bar henad, og forsøgt at tilpasse os for at undgå de største katastrofer. Jeg tror på, at vi kan være med til at påvirke udviklingen', sagde Anders Bondo.

Anni Herfort syntes, det var helt i orden at sige, at ledelsen skal være mere interaktiv:

'Hyperaktiv er også nødvendigt indimellem, skulle jeg hilse at sige. Men en demokratisk ledelse kan ikke være en tyran, der maser hovedstyrelsen på plads. Til gengæld synes jeg, vi har brug for, at hovedstyrelsen bliver mere politikudviklende'.

Omkring 60 medlemmer var mødt frem for at møde kandidaterne - dels fra Ribe Amt, dels fra Anders Bondos sønderjyske bagland, hvortil mødeturneen først når i denne uge. Flere af dem spurgte netop til, hvordan Danmarks Lærerforenings ledelse vil sætte dagsordenen, ikke mindst i forhold til kommunerne.

'Vi skal vise det gode, der sker i skolen, og vi skal bruge markedsmekanismerne. Og jeg tror da godt, vi kunne komme i den situation, at vi må fraråde vores medlemmer at søge ansættelse i bestemte kommuner', lød det fra Anni Herfort, som er klar til at udarbejde et landkort over gode og dårlige skolevæsener. 'Det bliver barsk for skolen og for de lærere, der vælger at blive, men det må være måden at lære kommunerne, at de har ansvaret for at lave en god folkeskole'.

For eller imod decentralisering

Anders Bondo Christensen gjorde det klart, at han ikke stiller op til formandsvalget på grund af uenigheden om Overenskomst 99.

'Jeg var godt nok uenig i, at man skulle stemme for, men nu drejer det sig om at få den udmøntet bedst muligt. Og det her formandsvalg er heller ikke et spørgsmål om for eller imod decentraliseringen. Det er noget vrøvl - så kunne man lige så godt stemme for eller imod, at jorden er rund. Decentraliseringen er en realitet - men hvordan tackler man decentraliseringen - det er der, der er forskel på de to kandidater', mente Anders Bondo. Han illustrerede det med at fortælle om, hvordan DLF tacklede de problemer, børnehaveklasselederne fik ved indførelsen af samordnet indskoling, hvor man gik over i ministeriet og forhandlede sig til en ny arbejdstidsaftale og et samordningstillæg til børnehaveklasselederne:

'Nu er en betydeligt større omvæltning i gang i indskolingen, men i dag er det fuldstændig utænkeligt at gå over i ministeriet og lige så utænkeligt, at den enkelte kreds går over på rådhuset, for i virkeligheden sker tingene nu ude på den enkelte skole. Det gør, at vi skal til at arbejde på en helt anden måde - det kan jeg godt være enig med Anni i - men det har Danmarks Lærerforening ikke gjort - der sidder man og tror, man kan løse det ved hjælp af voldgiftssager'.

Anni Herfort havde forinden givet sit bud på, hvordan hun vil tackle decentraliseringen:

'Organisationen er nødt til at udvikle sig. Fra at tillidsrepræsentanten havde en rolle som foreningens interne 'postbud', har vi i dag en aftale-tillidsrepræsentant. Det betyder, at hele organisationen skal udvikle sig - vi har godt nok været i et organisationsudviklingsprojekt siden 1985, men der er ikke rigtigt sket noget', erkendte hun.

'Denne gang mener jeg ikke, vi skal starte med strukturen, for så går vi i selvsving, denne gang skal vi starte med indholdet og have nogle proceskonsulenter til at hjælpe os. Så kan det godt være, der skal ændres kredsstruktur, men vi må ikke i vores egen organisation have økonomivinklen på i forhold til, om en kreds er 'bæredygtig'. Vi må se på, hvordan vi i et samspil kan bruge midlerne bedst muligt som en fælles fagforening i erkendelse af, at decentraliseringen har flyttet kompetencer, men ikke som et forbund, der kan beslutte hvad som helst hvor som helst'.

Dengang Anni Herfort var i opposition, fik hun stemt et forslag til kongresvedtagelse om faglige klubber på skolerne ned.

'Tillidsrepræsentanten står ofte som den mest ensomme person, og derfor er det utrolig vigtigt at intensivere arbejdet med at danne skoleklubber. Mit forslag blev stemt ned, fordi man var bange for, at lederne ikke brød sig om det - i dag må man kunne forklare, at det handler om at klæde tillidsrepræsentanten ordentligt på til drøftelserne med lederen', sagde hun.

Pædagoger i indskolingen

Pædagogernes indtog i indskolingen var et af de emner, der optog kandidaterne en del. Anders Bondo fortalte, hvordan han mener, at det er lykkedes for Sønderborg og Omegns Lærerkreds at spille ud over for kommunerne og skolelederne og sætte dagsordenen for, hvordan man laver ændringer i skolestarten med børnehaveklasselederne som omdrejningspunkt.

'Lærerforeningen skulle for lang tid siden have lavet en kompetenceanalyse og meldt ærligt ud, at det her kan vi ikke klare centralt, og så sendt noget ud, som kredsene kunne bruge lokalt', sagde Anders Bondo.

'Jeg er ked af, at vi ikke har været gode nok til at sige udadtil, at vi har nogle gode pædagoger i indskolingen i form af børnehaveklasselederne, og at det er lykkedes BUPL (institutionspædagogernes fagforbund, redaktionen) at sætte dagsordenen med udtryk som 'hele børn'. Men det har handlet om, at vi ikke har været enige. Det har handlet om, at man lokalt har forskellige vilkår. Hvis man efter nedskæringer er hektisk og presset, og lederen kommer og tilbyder en hjælpende hånd i form af en pædagog, så kan jeg godt forstå, at man ikke siger nej. Men jeg tror, vi nu er ved at være nået til, at vi bedre i enighed kan lægge en strategi - og det haster, for ellers får vi en retlig afgørelse', sagde Anni Herfort og bakkede op bag en af de tilstedeværende børnehaveklasselederes ønske om en børnehaveklasselederuddannelse i form af en overbygning på pædagoguddannelsen.

Anders Bondo gjorde det klart, at slaget med BUPL skal vindes på kvaliteten.

'De skolefritidsordningspædagoger, som nogle kommuner prøver at få ind i skolen, når ikke vores børnehaveklasseledere til sokkeholderne!', sagde han, blandt andet med henvisning til, hvor mange af dem der slet ikke har en pædagogisk uddannelse.

De to kandidaters udtalelser til pressen, umiddelbart efter at et overenskomstforlig var i hus i foråret, blev flere gange hentet frem af tilhørere i Esbjerg. Kongresdelegeret Kurt Bjerre, Esbjerg, huskede fra et kursus sidste år, at Anders Bondo havde præsenteret en vision om at fjerne pauserne fra F-tiden, så man teknisk set fik mindre forberedelsestid.

'Det opnåede vi rent faktisk, og alligevel oplevede vi om morgenen Bondo i radioen sige, at lærerne manglede 200 timer. Så skuffer det mig, at du siger, hovedstyrelsen ikke lytter til dine visioner!'

'Hovedstyrelsen har bestemt lyttet, men vi skulle have lagt en strategi langt tidligere', svarede Anders Bondo.

'Jeg meldte ikke ud, at der manglede 200 timer, men at det blev nødvendigt at afsætte 154 timer til fælles forberedelse af en pulje på kun 125 timer, og jeg mener ikke, det var forkert at melde ud, når jeg blev ringet op af Radioavisen klokken 5.30 om morgenen'.

Lars List, Esbjerg, var mere forarget over, at Anni Herfort i tv stod frem og pralede af en 'fantastisk god løndel'.

'Når jeg går ud og siger, at vi har fået en fantastisk lønaftale, efter at jeg har sovet i gennemsnit 1,4 timer per nat i meget lang tid - så synes jeg faktisk, jeg har lov at sige det. Det handler ikke kun om kroner og øre, men om en professionsaftale uden fedterøvstillæg'.

Anders Bondo bakkede hende op og sagde, at han heller ikke ville have tiet med en god lønaftale, men Lars List sagde:

'Jeg kan godt se dig som gæst hos Kurt Strand i tv om to år, når du kræver flere penge til lærerne - og han så drager det klip frem!'