Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bolchepædagogikken - også kendt som 'Haribo'-pædagogikken - er blevet genindført på Humlehaveskolen i Odense.
Skolen, hvor 90 procent af eleverne er indvandrerbørn, ligger i det socialt tungt belastede Vollsmose-kvarter i byens udkant.
'Det er ganske vist 30-40 år siden, vi klistrede små flag i kladdehefterne, når eleverne skulle belønnes, men spørgsmålet er, om ikke vi i misforstået godhed får vendt tingene lidt for meget på hovedet og må revurdere vores pædagogiske tænkning', siger skoleinspektør Olav Nielsen, Humlehaveskolen.
'Det er underligt og lidt til grin, at vi 'belønner' vanskelige elever med udflugter og ture til landskamp i København. Selv børnene griner ad os, fordi de indser det tåbelige i, at dårlig opførsel belønnes', siger den fynske skoleleder.
Skolen har indført et pointsystem, som opgøres på ugebasis. Elever, der har gjort sig særligt fortjent gennem god opførsel eller en særlig arbejdsindsats, kan for eksempel blive inviteret på chips og cola på inspektørens kontor om fredagen eller i særlige tilfælde på udflugter eller til landskamp i Københavns Idrætspark. Omvendt udelukkes børn fra disse aktiviteter, hvis de efter skolens mening ikke har opført sig ordentligt.
Børnerådets formand, Per Schultz Jørgensen, har en noget anden holdning end den fynske skoleleder.
'Det helt betænkelige i Odense-skolens tænkning er, at de risikerer at presse de svage elever ud af fællesskabet, fordi det naturligvis er de samme elever, der igen og igen vil blive holdt udenfor, og en skønne dag gider disse elever ikke længere, og så er spillet tabt for et sådant barn. Vi skal tværtimod gøre alt, hvad vi kan for at beholde disse børn i fællesskabet', siger Børnerådets formand.
