Haps siger man i Hashøj. Slå koldt vand i blodet, siger man i Slagelse.

De to sydvestsjællandske kommuner er eksempler på, hvor vidt forskelligt kommuner kan fortolke lærernes arbejdstidsaftale, og hvor henholdsvis stor og lille betydning man kan tillægge udmeldingerne fra Kommunernes Landsforening.

Hashøj Kommunes opfattelse af aftalen blev for nylig meddelt til alle kommunens ansatte i bladet 'Personale-Posten'.

Her skrev kommunaldirektør Erik Hansen: 'Skoleområdet skal spare en lærerstilling fra skoleåret, der begynder august 2000. Samtidig har lærerne fået en højere løn og en ny arbejdstidsaftale, så der forventes ingen reel servicenedgang, snarere tværtimod'.

'Jeg valgte den formulering for at give lærerne en forklaring på, hvorfor der blev sparet på skoleområdet, mens andre områder gik fri', siger Erik Hansen.

'Arbejdstidsaftalen betyder, at båndet er løsnet, så man kan få mere undervisning ud af lønomkostningerne'.

Formanden for Slagelseegnens Lærerkreds Karl Sigsgaard er dybt forundret.

'Jeg fatter ikke, hvad hensigten med sådan en udmelding er. De mange reaktioner, jeg har fået fra skoleledere og tillidsrepræsentanter, viser, at formuleringen opfattes meget provokerende. Man kan let fortolke det, som om lærerne hidtil ikke har lavet nok, men nu får de en lønforhøjelse, så nu må de tage sig sammen'.

Erik Hansen vidste som tidligere næstformand i Vestsjællands Lærerkreds godt, at han trådte på en øm tå. Han forklarer det med, at Kommunernes Landsforening (KL) er kommet med den samme udmelding i forbindelse med kommunernes budgetlægning.

'I KL's vejledning forventes der en 'merværdi' af arbejdstidsaftalen på to til fem procent. Hos os svarer en lærerstilling til mindre end den procentdel, så vi har ikke engang fulgt KL hele vejen. Det burde være logisk for lærere, at en notorisk lønstigning udløser krav om en større indsats. Lærerne har indgået en ny arbejdstidsaftale, de har fået flere penge, og til gengæld skal de løbe lidt hurtigere', siger Erik Hansen.

'KL's forventninger er ikke en overenskomstmæssig kendsgerning', siger Karl Sigsgaard.

'Den er et led i KL's vejledning om styringsmuligheder, og den er kun en af mange metoder, hvis man ønsker at skære ned. I øvrigt melder KL ud på deres kurser, at lønaftalen ikke lægger op til besparelser i skolen'.

Det stik modsatte

I nabokommunen, Slagelse, fortolker man udmeldingerne fra KL helt anderledes. Borgmester Lis Tribler, der ligesom Erik Hansen har en organisatorisk fortid i en lærerkreds, mener således ikke, at de kan danne grundlag for besparelser.

'Vi føler os ikke klædt på til at tage stilling til, om arbejdstidsaftalen betyder, at der kan hentes nogle besparelser, eller om den betyder, at der skal sættes mere af. KL siger det ene, og Lærerforeningen siger noget andet, og der er også kommet udmeldinger andre steder fra', siger hun.

Kommunen har valgt at gøre det stik modsatte af, hvad man gør i Hashøj.

På budgettet er der afsat flere penge til skolerne. Blandt andet en million kroner til undervisningsmidler, en kvart million kroner til lærerkurser, og i forbindelse med en omfattende IT-plan afsættes der flere penge til kabling og til videreuddannelse af lærerne. Udgifterne til lærerløn er fremskrevet med de almindelige prisstigninger.

'Vi har ikke haft til hensigt at gå ind og skære i lønudgifterne. Før man overvejer sådan noget, bør man kende konsekvenserne af det, der sker på skoleområdet. Vi vil for eksempel gerne have et øget forældresamarbejde med henblik på at samle nogle elever op. Jeg vil gerne se den slags udmøntet, før jeg ovenfra alene ud fra en økonomisk betragtning går ind og skærer', siger Lis Tribler.-Jan Kaare er freelancejournalist