Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Angående 'Svær at læse', Folkeskolen nummer 36, side 9.
Nordlæs-rapportens videnskabelige niveau er et stort tilbageskridt, idet videnskabelige metoder, der allerede er udviklet og er særdeles relevante i det givne tilfælde, bevidst bortvælges. Begrundelsen er den særdeles kryptiske, at det skulle være af hensyn til lærerprofessionen.
Sandheden er, at lærerprofessionen har stærkt differentierede kompetencer. Blandt 60.000 professionelle lærere er vi en del, der har en særdeles veludviklet matematisk kompetence. Det er derfor uacceptabelt, at Danmarks Pædagogiske Institut placerer sig i rendestenen, når der er mulighed for at inddrage alle relevante videnskabelige metoder til opklaring af læsekatastrofen. Jeg forventer, at Danmarks Pædagogiske Institut udsender et tillæg til Nordlæs-rapporten, der indeholder de statistiske fordelinger på samtlige klasser, der deltog i undersøgelsen, og jeg forventer en angivelse af hver klasses amtslige indplacering for Danmarks vedkommende, og en tilsvarende opdeling for Sveriges og Finlands vedkommende.
Rapporten angiver gennemsnitstal, der uden tvivl er korrekte, men ikke er fyldestgørende til beskrivelse af sagsforholdet. Gennemsnitstal er den klassiske metode til talmagi og manipulation med offentligheden. I det konkrete tilfælde er det særdeles nødvendigt at få præsenteret de statistiske fordelinger, fordi den internationale læseundersøgelse i 1991 afslørede, at både Sverige og Danmark var storproducenter af svage elever, mens alene områderne Bornholm og Finland kunne identificeres som områder, hvor der blev taget hånd om de svage.
Den svage del af skalaen af elever er psykologernes ansvarsområde, mens den øvrige del er lærerprofessionens ansvarsområde. Netop fordi psykologerne er en del af læsekatastrofen, er det nødvendigt, at Danmarks Pædagogiske Institut udfører uafhængig forskning.
I forbindelse med den internationale læseundersøgelse gjorde Danmarks Pædagogiske Institut sig afhængig af det stærkt kommercielle Psykologernes Forlag. I tilfældet med Nordlæs er afhængigheden institutionaliseret, idet der er personsammenfald mellem det kommercielle forlag og Danmarks Pædagogiske Institut.
Det er derfor ærgerligt, at psykologen Jan Mejding ikke vil være med til at feje op i rendestenen foran egen dør, men benytter lejligheden til at give et fuldstændig fordrejet billede af lærerprofessionen.
Birgitte Borgen Marcussen
Gentofte
