I Folkeskolen nummer ni fremlagde jeg en analyse over de empiriske data fra den internationale læseundersøgelse. Ved en kombination af historisk-kritisk kildevurdering og matematisk fortolkning af de offentlige data kunne jeg påvise, at rim og remse-pædagogikken måtte indregnes som en mulig årsag til læsekatastrofen.

Nordlæs-rapporten indeholder empiriske data, der underbygger teorien. Aktiviteter, der støtter den fonologiske opmærksomhed (det vil sige rim og remse-pædagogik), var en aktivitet, som i vid udstrækning blev brugt af danske lærere i 1.-2. klasse i 1995, mens svenske og finske lærere nedtonede denne aktivitet. Så sent som i 3. klasse brugte mange danske lærere tid på rim og remse-pædagogik, mens fonologisk træning var irrelevant for langt de fleste lærere i Sveige og i Finland (Nordlæs, side 145).

Effekten af rim og remse-pædagogikken fremgår ligeledes af Nordlæs-rapporten. De klasser, der var absolut lavtpræsterende, havde netop lærere, der opprioriterede følgende: 'Eleverne bliver undervist i sammenhæng mellem bogstav og lyd og/eller lydmetoder' og 'eleverne anvender ordlege, rim og remser' (side 176).

Professionelle lærere ligger inde med viden om rim og remse-pædagogikkens hærgen på kursusmarkedet. Fra kommunal side har der været tiltro til metoden, og kursusarrangørerne har hyret instruktører, der var villige til at promovere metoden.

Ganske vist læste danske børn utilfredsstillende, men der var voksne, der tog hovedet under armen.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte