Danske børn læser dårligere end de fleste. - Hvorfor? Hvem har skylden? Lærerne? Forældrene? Børnene selv?

De forskere, som nu borer i problemerne, er 'børn' af Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) og af Landsforeningen af Læsepædagoger (LL). Det er formentlig en årsag til, at de primært placerer skylden hos os andre!

Vi har som lærere i mere end 30 år fået tudet ørerne fulde med, at vi skulle lære børnene at læse i skolen, og at processen gerne måtte tage lang tid. Det har vi naturligvis bragt videre til forældrene i god tro. Eksperterne fra DPI og LL havde jo sagt det og skrevet sig selv millioner af kroner hjem i forfatterhonorarer, så det måtte jo passe. Det kan da ikke undre nogen, at også forældrene efterhånden begyndte at tro på det, der nu af forskerne kaldes en myte.

Vi som lærere får også et skud for boven. Herre Jemini. Vi har jo kun gjort, hvad profeterne fortalte os, at vi skulle. At profeterne har fokuseret næsten ensidigt på metoder, der var baseret påønsketænkning mere end på velfunderede indlæringsteorier, kan vi vel ikke klandres for. Som eksempel påønskedrømmene kan nævnes indførelsen af de små trykbogstaver som håndskrift. Der er ingen steder ført bevis for det fornuftige heri. Snarere tværtimod!

At de samme profeter som forlagskonsulenter har filtreret alle uønskede synspunkter fra er kun en yderligere understregning af et lille lands problemer.

Både svenskere og finner er bedre end vi. Besøg deres skoler og se, hvor meget anderledes de tackler for eksempel sang og bevægelse i småbørnsundervisningen. Her er måske en anden del af forklaringen på deres bedre resultater.

Så længe ledende danske læseforskere afviser enhver sammenhæng af den art, fratages vore elever nogle væsentlige udviklingsmuligheder.

Skylden er altså hverken forældrenes, børnenes eller lærernes, men skal primært placeres hos 'de første dages hellige', hvis tro disciple fortsat tegner firmaet.

Synd at så forholdsvis få danske lærere læser udenlandsk faglitteratur, for der findes faktisk andre synspunkter end DPI's og LL's. Naturligvis skal vi ikke kritikløst overtage udenlandske metoder (det er måske i virkeligheden, hvad LL har gjort fra 'whole language'-bevægelsen, som International Reading Association har promoveret).

Der er imidlertid så megen debat uden for landets grænser, at der er rigeligt med inspiration at hente - og det har der været i mange år, uden at det har kunnet spores særlig meget i den hjemlige debat om læseteorier og læsemetodik.

DPI's og LL's holdninger har 'sejret'. Nu må DPI og LL offentligt vedgå, at sejrens frugter er deres!

Kjeld Johansen

Gudhjem