Folkeskolens leder:

Evaluering

Underrubrik

Publiceret

Det var påén gang en sikker og usikker hovedstyrelse, der i august sidste år besluttede at få gennemført en uvildig undersøgelse af foreningens arbejde og af lærernes holdninger og arbejdsforhold.

Hovedstyrelsen var sikker, fordi den skulle og ville videre efter det dobbelte nej fra medlemmerne. Men samtidig usikker, fordi ikke alle var helt trygge ved, om forskerne kunne opfange og forstå de mange specielle forhold, der gør sig gældende i en fagforening og i folkeskolen.

Heldigvis havde hovedstyrelsen mod til at bestille en ekstern evaluering, så eksperter udefra kunne kigge foreningen efter i alle kroge. Og al skepsis forsvandt, da delrapporterne fra analysefirmaet Bysted Kommunikation begyndte at komme. Ikke fordi det kun var behagelige meldinger, der kom, for der blev peget på mange og store problemer. Men der blev samtidig sat fokus på en række kvaliteter og udviklingsmuligheder - både i foreningen og ved medlemmernes arbejde på landets skoler. Kritikken kunne bruges.

Og den bliver brugt. På sidste uges møde tog hovedstyrelsen hul på næste selvkritiske runde ved systematisk at begynde på at arbejde sig gennem de problemer, som slutrapporten opregner. Det lover godt. Nu er det så op til alle i foreningen - fra formand til yngste medlem - at omsætte kritik og ideer til praktisk politik. I foreningen centralt, i kredsene og på hver eneste skole.

-th

Læs side 22

Evaluering på de betingelser kan kun betyde bedre kvalitet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.