Den mest larmende medlemsreaktion var vel nærmest hovedrysten, da DLF for et par år siden spillede ud med et forslag til professionsidealer. Men ganske langsomt er der boblet en diskussion frem. Der er noget om snakken, lyder det eftertænksomt.

Når vi taler om professionalisme, bliver vi også nødt til at diskutere etik, lyder erkendelsen. Det er vigtigt at få diskuteret, hvad det hele går ud på. Professionsetik drejer sig om, hvordan man skal handle ansvarligt over for dem, man har professionsmæssig relation til. Læreren må hele tiden tage etiske hensyn - til den enkelte elev, til forældre og kolleger - og det kan være til nytte i hverdagen at få sat ord på dilemmaerne. For selv om man som lærer forbereder sig aldrig så godt, så kan man aldrig styre undervisningssituationen totalt.

Enhver ved, at det ikke er nok at have hovedet og reolen fuld af analyser. Læreren bruger hele tiden sin intuition, sin faglige viden og sin praktiske fornuft; og næsten kropsligt og ubevidst tager man afsæt i en etisk holdning - med de ulemper og fordele det giver. Ulempen kan være, at man er fanget i erfaringer fra tidligere oplevelser, så man ikke kan se andre løsninger. Fordelen er, at det giver bedre muligheder for at mestre situationen.

Enhver lærer ved, at undervisning og opdragelse langtfra altid lykkes. Men handles skal der, og handlet bliver der. Hele tiden. Og uanset om man oplever det lille problem eller det store dilemma, så kan man som lærer pludselig og uventet føle sig fuldstændig væltet.

Langt de fleste lærere har oplevet at gå vred eller grædefærdig hjem om fredagen. Ikke nødvendigvis fordi ugen er gået dårlig, men noget er måske kikset det sidste trætte kvarter. Og oplevelsen af dårligt at vide, hvad man skal stille op, kan ødelægge meget mere end weekenden. Usikkerhed om, hvad der er rigtigt og forkert, slider. Det samme gør det at skulle vælge mellem alternativer, som måske er lige gode.

Men endnu værre er det at føle sig fanget i valget mellem lutter dårlige handlingsmuligheder. Og mest belastende af alt er det nok at vide, hvad det rigtige er, og så ikke at kunne gennemføre det. Det sidste producerer skyldfølelse, som vender smerten indad.

Også derfor er diskussionen om professionsidealer vigtig. Danske læreres særkende er, at de har ansvaret - ikke alene for undervisningen, men for den dannelse og tilværelsesforståelse, som eleverne tager med fra skolen. Det pres, der i disse år lægges på folkeskolen, gør det ekstra vigtigt, at lærere taler sammen om, hvad de og folkeskolen står for. Hvad de sammen og hver for sig skal stå model til. Og hvad de kan gøre sammen.

-th

Se side 30-32 og debatten på www.folkeskolen.dk

Langt de fleste lærere har oplevet at gå vred eller grædefærdig hjem om fredagen