Sådan udnyttes linjefagene
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fag Udnyttelsesgrad
| (procent) | |
dansk | 32,6 |
matematik | 91,0 |
engelsk | 28,8 |
kristendom | 29,5 |
samfundsfag | 17,2 |
historie | 22,8 |
idræt | 24,5 |
musik | 18,9 |
billedkunst | 13,7 |
hånd/sløjd/hjem | 26,3 |
natur/teknik | (18,1) |
geografi | 21,1 |
biologi | (10,0) |
fysik/kemi | (30,0) |
tysk | 54,4 |
Om tabellen:
¢ tallene er udregnet efter formlen udbud x udnyttelsesgrad = efterspørgsel.
¢ efterspørgslen er bestemt af den vejledende timefordelingsplan, udbuddet er udregnet efter Undervisningsministeriets opgørelse over, hvilke linjefag de lærerstuderende vælger.
¢ i udregningen forudsættes det, at linjefagenes relative popularitet er stabil.
¢ parentesen om de naturvidenskabelige fag markerer, at der her er større usikkerhed end på de andre. For eksempel kan biologilærernes kvalifikationer også udnyttes i natur/teknik.
¢ natur/teknik-undervisere er i denne sammentælling bestemt som summen af biologilærerne og fysik/kemilærerne. Begge lærergrupper optræder derfor to gange i tabellen.
¢ der er set bort fra valgfag, klassens time og fransk.
¢ der er set bort fra den betydning, det kan have for linjefagsvalgene, at fagene på fællesniveau forsvinder.
¢ der er i statistikken set bort fra de studerende, som vælger både matematik og dansk. I dag optræder kombinationen kun hos en procent af de studerende. I fremtiden vil den kræve syv ugers ekstra fuldtidsstudium, og den bliver derfor næppe det helt store tilløbsstykke.