Sådan udnyttes linjefagene

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fag Udnyttelsesgrad

(procent)dansk 32,6matematik 91,0engelsk 28,8kristendom 29,5samfundsfag 17,2historie 22,8idræt 24,5musik 18,9billedkunst 13,7hånd/sløjd/hjem 26,3natur/teknik(18,1)geografi21,1biologi(10,0)fysik/kemi(30,0)tysk54,4

Om tabellen:

¢ tallene er udregnet efter formlen udbud x udnyttelsesgrad = efterspørgsel.

¢ efterspørgslen er bestemt af den vejledende timefordelingsplan, udbuddet er udregnet efter Undervisningsministeriets opgørelse over, hvilke linjefag de lærerstuderende vælger.

¢ i udregningen forudsættes det, at linjefagenes relative popularitet er stabil.

¢ parentesen om de naturvidenskabelige fag markerer, at der her er større usikkerhed end på de andre. For eksempel kan biologilærernes kvalifikationer også udnyttes i natur/teknik.

¢ natur/teknik-undervisere er i denne sammentælling bestemt som summen af biologilærerne og fysik/kemilærerne. Begge lærergrupper optræder derfor to gange i tabellen.

¢ der er set bort fra valgfag, klassens time og fransk.

¢ der er set bort fra den betydning, det kan have for linjefagsvalgene, at fagene på fællesniveau forsvinder.

¢ der er i statistikken set bort fra de studerende, som vælger både matematik og dansk. I dag optræder kombinationen kun hos en procent af de studerende. I fremtiden vil den kræve syv ugers ekstra fuldtidsstudium, og den bliver derfor næppe det helt store tilløbsstykke.