Sådan udnyttes linjefagene

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fag Udnyttelsesgrad

(procent)
dansk 32,6
matematik 91,0
engelsk 28,8
kristendom 29,5
samfundsfag 17,2
historie 22,8
idræt 24,5
musik 18,9
billedkunst 13,7
hånd/sløjd/hjem 26,3
natur/teknik(18,1)
geografi21,1
biologi(10,0)
fysik/kemi(30,0)
tysk54,4

Om tabellen:

¢ tallene er udregnet efter formlen udbud x udnyttelsesgrad = efterspørgsel.

¢ efterspørgslen er bestemt af den vejledende timefordelingsplan, udbuddet er udregnet efter Undervisningsministeriets opgørelse over, hvilke linjefag de lærerstuderende vælger.

¢ i udregningen forudsættes det, at linjefagenes relative popularitet er stabil.

¢ parentesen om de naturvidenskabelige fag markerer, at der her er større usikkerhed end på de andre. For eksempel kan biologilærernes kvalifikationer også udnyttes i natur/teknik.

¢ natur/teknik-undervisere er i denne sammentælling bestemt som summen af biologilærerne og fysik/kemilærerne. Begge lærergrupper optræder derfor to gange i tabellen.

¢ der er set bort fra valgfag, klassens time og fransk.

¢ der er set bort fra den betydning, det kan have for linjefagsvalgene, at fagene på fællesniveau forsvinder.

¢ der er i statistikken set bort fra de studerende, som vælger både matematik og dansk. I dag optræder kombinationen kun hos en procent af de studerende. I fremtiden vil den kræve syv ugers ekstra fuldtidsstudium, og den bliver derfor næppe det helt store tilløbsstykke.

Powered by Labrador CMS