Debat

Mangel på civilcourage

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nylig afviste Politiken at bringe en annonce for Ekstra Bladets dybt betændte, fremmedhadsbefordrende kampagne. Bladets chefredaktør argumenterede for, at selv i et demokrati er der grænser. Det er der ikke for Folkeskolens redaktør. Uden enhver form for situationsfornemmelse har han tilladt en reklame for en af de mest perfide og ondsindede gang mediesmovsen i indre svinehunde, der er set i nyere tid. Det signal, der hermed sendes fra lærernes fagblad, den blåstempling af Ekstra Bladets linie, der ligger i at optage noget der kamufleres som et undervisningstilbud, falder tilbage på alle lærere. Thorkild Thejsen mangler den civilcourage, som Thøger Sidenfaden udviste. Det er ikke alene betænkeligt. Det er groft uantageligt. Der gambles med hele lærerstandens værdighed. Det må Thorkild Thejsen ikke slippe godt fra. Hovedstyrelsen må forholde sig til den redaktionelle linie, der her lægges for dagen. Hvad bliver det næste? Reklamer for escortpiger i klassesæt - eller grænsen går måske der?

Søren Vagn Jacobsen

kongresdelegeret

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ballerup

Svar:

1: Folkeskolen blåstempler aldeles ikke Ekstra Bladets linie ved at optage en annonce.

2: Folkeskolen sender ingen signaler gennem annoncer. Annoncører betaler for plads til omtale af egne tilbud, som læserne så kan sig ja eller nej til. Ikke mere.

3: Søren Vagn Jacobsen må gerne mene, at jeg opfører mig 'groft uantageligt'. Men at mine handlinger som redaktør betyder, at 'der gambles med hele lærerstandens værdighed', er en gang vrøvl.

Lærerstandens værdighed skal vurderes på lærernes arbejde i skolen, og jeg skal vurderes påmine meninger og handlinger.

4: Det er min mening, at holdninger i et demokrati skal bekæmpes i åben meningsbrydning - ikke gennem forbud.

5: Folkeskolen optager ikke reklamer for escortpiger, da annoncerne ikke må være sexistiske.

Thorkild Thejsen

redaktør

Powered by Labrador CMS