Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
1. Kvalitet og udvikling - forventninger og resultater
Der skal arbejdes målrettet og systematisk med at udbrede kvalitetssikring til samtlige kommuner og skoler, samtidig med at der iværksættes en national opsamling og registrering af kvalitetsudviklingen på alle områder af skolens virksomhed. Det indebærer blandt andet fastlæggelse af evalueringsmetoder og udarbejdelse af handleplaner for den enkelte skole. Samt systematisk opfølgning på undervisningen.
2. Udfordringer for den enkelte elev
Det er et krav i folkeskoleloven, at undervisningen planlægges og tilrettelægges således, at den rummer udfordringer for den enkelte elev. Det indebærer blandt andet, at skoleledelsen sikrer, at lærernes samarbejde om undervisningens tilrettelæggelse og organisering giver det maksimale undervisningstilbud til den enkelte elev, og at elevernes gruppering på større eller mindre hold indgår som en pædagogisk metode.
3. Kundskaber og færdigheder i skolen
Eleverne i den danske folkeskole skal mestre de basale kulturteknikker. Eleverne skal kunne læse, skrive og regne på et højt og sikkert niveau. Disse kundskaber og færdigheder er basis for, at eleverne opnår tillid til egne muligheder, har lyst til at indgå i videre uddannelse, komme i beskæftigelse og deltage i samfundet med de rettigheder og pligter, som følger. Det indebærer blandt andet, at skolernes ledelse stiller sig i spidsen for udviklingen af den enkelte skoles arbejde med at udmønte formål for fagene, centrale kundskabs- og færdighedsområder og læseplaner, og at lærerne anvender bestemmelserne om undervisningen som det daglige arbejdsredskab til planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen.
4. Tidssvarende undervisning
Den moderne skole skal tilbyde eleverne en relevant, nutidig undervisning. Tidssvarende undervisningsmidler og anvendelse af informationsteknologi og forskellige medier er nogle af forudsætningerne. Det indebærer blandt andet, at lærernes viden om informationsteknologiens integration i undervisningen udbygges, at skolebiblioteket fungerer som skolens pædagogiske servicecenter, og at der udvikles, indsamles og formidles viden om sunde og hensigtsmæssige skolebygninger.
5. En god start - det fælles grundlag
En god skolestart lægger grundlaget for skolens undervisning og den enkelte elevs læring og udvikling. Et flertal af danske børn påbegynder skolegangen i børnehaveklassen, når de er cirka seks år gamle. Så godt som alle børn bliver passet i skolefritidsordninger før og efter skoletid. Det indebærer blandt andet, at der skal skabes et grundlag for beslutning om de overordnede mål og rammer for førskole- og indskolingsområdet via forsøgs- og udviklingsarbejder med den organisatoriske og indholdsmæssige tilrettelæggelse af arbejdet.
6. Forældre i samarbejde med skolen
Det forudsættes i folkeskoleloven, at forældre og skole samarbejder om at give eleverne en god skolegang. Det kan ske ved kontakt om det enkelte barn og gennem klasseforældremøder. Det sker desuden ved arrangementer for hele skolen og gennem arbejdet i skolebestyrelsen. Det indebærer blandt andet, at skolebestyrelser informeres om, hvorledes de kan udfylde deres forskellige roller og kompetencer, at ledere og lærere gennemgår uddannelse i kommunikation og formidling, og at mulighederne for en øget inddragelse af forældrene undersøges.
7. Ledelse - udfordring og ansvar
Folkeskoleloven forudsætter, at skoleledelse er en afgørende betingelse for, at skolen kan løse sine opgaver. Det indebærer blandt andet at der sker en konkretisering af ledelsesbegrebet i folkeskolen, at der tilrettelægges en lederuddannelse, som opfylder tidens krav, og at ledelsen på enkelte skoler udøves efter de gældende principper.
8. Mere undervisning og bedre økonomistyring
Det fremgår af folkeskolens målsætning, at den enkelte elevs behov og forudsætninger skal tilgodeses. Skolen skal derfor udstyres med moderne og relevante undervisningsmaterialer. For at skaffe økonomiske muligheder for dette samt sikre midler til modernisering og udbygning af skolerne, skal der iværksættes en omlægning af skolernes økonomi. Det indebærer blandt andet, at der ses helhedspræget og fordomsfrit på alle skolens ressourcer, at der iværksættes forsøgs- og udviklingsarbejder, hvor fleksibel udnyttelse af skolens samlede personaleressourcer afprøves og evalueres.
Undervisningsministeriets otte fokuspunkter
