Bent Riisager

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kredsstyrelsen modtog oplysningen om Bent Riisagers sygdom og død i slutningen af sommerferien. Bent var kasserer, sagsbehandler og tillidsrepræsentant, og vi lærte Bent at kende som en meget venlig og stille kollega, der altid var rolig og havde en hyggelig bemærkning parat.

Bent var ikke en mand af store ord, og han udtalte sig aldrig, før han grundigt havde undersøgt sagerne og vidste præcis, hvordan tingene hang sammen. Han havde en meget stor viden, som vi alle nød gavn af.

I forhold til de medlemmer, der havde brug for hjælp og en snak, var han klartskuende, tålmodig og forstående, så alle følte sig trygge.

Ved Bents død har kredsstyrelsen mistet en god ven og dygtig kollega, og vore tanker går til den nærmeste familie, for hvem tabet føles så stort og uforståeligt.

Brøndby Lærerforenings kredsstyrelse

Powered by Labrador CMS