»Jeg gider ikke!« råbte Andrej efter læreren. »Fuck dig!« Det var min kollega, der måtte stå model til denne uhøviske replik, da hun prøvede at få alle klassens elever til at hjælpe med at rydde op efter teaterforestillingen. Sådan noget finder min kollega sig ikke i. Andrej endte efter den kontrovers på skolens kontor til kammeratlig samtale med skolelederen og afsvaling i den turkise sofa. Ærgerligt, for det var sidste skoledag, og Andrej skulle forlade skolen for at gå på efterskole i 9. klasse. Inden dagen var omme, fik Andrej dog en demokratisk lærestreg, som bekræfter én af professor Bo Jacobsens konklusioner fra Magtudredningens store skoleundersøgelse: »Skoleklassen som skæbnefællesskab for vidt forskellige mennesker er afgørende for det danske samfunds og demokratiets fremtid«. Andrej var kommet fra en tidligere sovjetrepublik og havde kun været i Danmark i cirka to et halvt år og i klassen i godt et år. Populær var han ikke. Virkede halsstarrig og asocial. Men der var plads til ham, og han deltog frejdigt i holdningsdiskussioner. Han syntes givetvis, at danske elever - og lærere - var blødsødne, og havde i det hele taget kulturelt betingede problemer - ud over de emotionelle. Inden ferien skulle vi tage afsked med hinanden, og jeg gik forbi kontoret for at få Andrej med ned i klassen, så vi kunne hilse ordentligt af. Men nej. Andrej ville ikke med. »Du skal med ned og hilse af med dine klassekammerater«, prøvede jeg. »Fuck dem!« sagde han. Jeg opgav og gik ned i klassen. Det var en god klasse, som jeg havde været klasselærer for siden 1. klasse. Jeg spurgte eleverne, om de ville med op på kontoret for at hilse af med Andrej, når nu ikke han ville ned i klassen. Det ville de godt. Derefter defilerede Andrejs 20 klassekammerater og hans klasselærer ind forbi kontoret og ønskede ham god sommerferie og held og lykke med den nye efterskole. Med håndtryk og enkelte knusere. Det endte med, at Andrej overrumplet af den uventede venlighed stod og sagde: »Ha det gåt allesammel, ha det gåt allesammel!« Mon udenforstående gør sig nogen forestillinger om, hvad en god klasse betyder for den enkeltes fremtidige sociale handleberedskab og demokratiske sindelag? Jeg tror, Bo Jacobsen og hans forskerhold har ret. Skoleklassen er demokratiets arnested. (Drengens navn er af beskyttelseshensyn opdigtet).

Erik Schmidt