Ding!!!

Med et dask på receptionsklokken fanger Harly Haugaard sine tilhøreres opmærksomhed.

»Klokken vender jeg tilbage til, for den er vigtig«, siger han.

Læreren fra Tjørring Skole har sagt ja til at fortælle, hvordan han med succes startede en 1. klasse for to år siden. Det sker i en workshop for kolleger fra hans egen og fire andre små skoler i Ny Herning Kommune.

»Eleverne går nu i 3. klasse, og den fungerer rigtig godt. Det fortalte jeg om sidste år, og det var mange glade for. Derfor står jeg her igen«, siger han.

Parkeringspladsen og sidevejene omkring Arnborg Skole er proppet med biler. Ligesom sidste sommer tager lærerne fra fem landsbyskoler med 0. til 6. klasse hul på det nye skoleår med at undervise hinanden. I år har de valgt sig ind på emner som »Evaluering med fra starten«, »Byg scener og skriv bøger«, »Børnestavning« og »Video og videoredigering«.

På lærerværelset understreger Harly Haugaard, at det er vigtigt at skabe et godt samarbejde med forældrene fra begyndelsen. Han fortæller om nyhedsbreve, om indretning af klasselokalet, om værkstedsundervisning, om faste rutiner og om at tale stille i stedet for at råbe:

»Så er eleverne nødt til at være stille. Ellers kan de ikke høre, hvad jeg siger«, fortæller han.

Han giver klokken et dask mere.

»Jeg har haft klokken med i klassen fra dag ét. Det er mit signal, når jeg for eksempel skal kalde eleverne sammen efter en pause i skolegården, og når de skal til at skifte værksted. Det er som i teatret, hvor en klokke forbereder publikum på, at de skal ind efter pausen«.

Der sidder ni lærere omkring bordet. De fleste noterer flittigt guldkornene ned, og klokken vækker begejstring.

»Jeg har besøgt din klasse og har set, at klokken fungerer. Også når man bare skal have eleverne til at kigge op, så jeg har allerede stjålet din idé«, siger Niels Erik Lysholm fra Tjørring Skole.

Rammerne er anderledes

Harly Haugaard fortæller om sine bedrifter på opfordring fra sin skoleleder, som mener, at han kan inspirere andre lærere med 1.-klasser. Men han får også selv noget ud af at stille sig op foran kollegerne.

»Jeg bruger de samme grundelementer i min 3. klasse i dag. Ved at fortælle om dem får jeg vendt dem én gang til, og det gør, at de hænger bedre fast«, siger han.

Næsten halvdelen af tilhørerne kommer fra hans egen skole, men der er forskel på at udveksle erfaringer i et hurtigt frikvarter og i en koncentreret workshop.

»Rammerne er anderledes i en workshop. Deltagerne har på forhånd læst, hvad den går ud på, og har valgt den ud fra interesse. Samtidig har jeg vurderet, hvad jeg skal sige, så det hænger sammen som en helhed«, forklarer han.

Samme argument lyder fra Hanne Skuldbøl fra Sinding Skole. Sidste år stod hun i spidsen for en workshop om »Det pædagogiske servicecenter« på en lille skole. I år underviser hun i »Hjælpeprogrammer på den bærbare pc og skriveskabeloner i Word«. Hun har noget på hjertet, som andre kan få glæde af, mener hun, men det kræver overvindelse at fortælle om det til kollegerne:

»Jeg er ikke ekspert, men jeg har nogle erfaringer at dele ud af. Jeg har blandt andet været på et kursus om it i specialundervisningen, hvor jeg hørte flere gode oplæg, som mine kolleger bør kende til«, siger Hanne Skuldbøl.

Som lærer i specialundervisning ser hun, hvordan it kan gøre en forskel for svage elever.

»Herning Kommune har købt bærbare computere, som først og fremmest skal bruges i 3. klasse, men de indeholder gode programmer, som læsesvage elever på andre klassetrin kan få glæde af, og det fortæller jeg nu mine kolleger om, så vi kan få det fulde udbytte af computerne«.

Værd at kopiere

Eksperter eller ej. For Henriette Ganderup fra Ilskov Skole er det guld værd at få input af andre lærere.

»Oplægsholderne står i samme situation som os andre. De lever ikke af at undervise lærere, men er med i skolens hverdag, så jeg oplever det ikke som et kursus, men mere som en samtale«, siger Henriette Ganderup.

Workshopperne er værd at kopiere for andre, mener Anne-Mette Mortensen fra Tjørring Skole.

»Mange andre steder får lærere kun fyldt nyt på, når de en sjælden gang får bevilget et kursus. Vi lærer måske ikke helt så meget som på et kursus, men vi får mange konkrete input i løbet af dagen, som vi kan gå direkte hjem og bruge«, siger hun.

Folk er meget optagede af det, de hører, tilføjer Henriette Ganderup.

»Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Som lærere på små skoler underviser vi heller ikke kun i vores linjefag, så vi kan lige så godt bruge de erfaringer, andre har gjort sig«.

Med 17 deltagere blev »Udeskole/udeliv« det største trækplaster på landsbyskolernes workshopdag på Arnborg Skole syd for Herning. Dernæst fulgte »Photostory« og »Whiteboard« med hver 13 lærere, skarpt forfulgt af »Evaluering med fra starten« med 12 lærere.

I alt kunne de 54 lærere fra skolerne i Arnborg, Fasterholt, Ilskov, Sinding og Tjørring vælge imellem 11 workshopper. Ud over topscorerne bød de på emnerne »Opstart af 1. klasse«, »Børnestavning«, »Byg scener og skriv bøger«, »Hjælpeprogrammer på den bærbare pc og skriveskabeloner i Word«, »Video og videoredigering« og ­»PowerPoint«.

Kun »Taktil rygmassage« blev ikke til noget, da blot to lærere havde tilmeldt sig. Det hænger formentlig sammen med, at tilbuddet var blandt tilløbsstykkerne i 2005.