Ja, det lyder jo smægtende, »Tilfredse forældre«, som formand for Skole og samfund, Thomas Damkjær Petersen, benævner sig og sine i Folkeskolen nummer 35.

Men fri mig for tilfredshed af den art, som han ønsker sig: »Kun ved at evaluere hele skolen får vi sikret, at alle arbejder i den rigtige retning, og at vi mener det samme både som forældre, lærere, ledelse, elever og politikere«. Dette er dog i hvert fald klart udtrykt.

Men hvor blev omsorgen for meningsbrydning og forskellighed af?

Peter Dahler Larsen skriver i sin »Evaluering og magt« (Magtudredningen 2004) om strategisk evalueringsanvendelse: »Således bruges evalueringsresultater strategisk til at enten torpedere eller hvidvaske bestemte aktiviteter, institutioner eller faggrupper. Der kommer ingen reel ny viden frem. Evalueringen bruges kun som ammunition til at fremme positioner, der allerede var indtaget, før evalueringen blev gennemført«.

Strategisk evaluering er en af mange evalueringsformer. En anden hedder evaluering som kontrol.

Evaluering er blevet et løsenord, et mantra, men aldrig løsreven fra magt. Evaluering kan være en ræv i hønsegården.