Peter Kemp sætter spørgsmålstegn ved, om vi lever i et videnssamfund. Han mener, at noget tyder på, at nutidens børn og unge har brug for viden om, hvordan verden kan klare sig, og ikke kun om, hvordan de kan klare sig selv i verden. I en globaliseret og aftraditionaliseret verden er der en tendens til, at nationen søger tryghed i sin egen kultur, og til at det enkelte menneske mest af alt dyrker sig selv. Forfatteren gør opmærksom på, hvordan pædagogikken i folkeskolen også er individualiseret, ikke blot i forhold til lærernes forestillinger om, hvordan elever lærer, men også i forhold til, hvad der skal læres. Bogen kan ses som en reaktion på disse individualiseringstendenser. Sådan betragtet er bogen et eksistentielt opråb med et pædagogisk ærinde. Moderne børn og unge skal ikke blot lære at have tillid til eksperter og udvikle evner til selv engang at blive ekspert i noget. Tillid må bygge på indsigt for ikke at blive en blind tillid. Lidt forenklet sagt skal eleverne have indsigt i verden ikke kun i dansk kultur og historie og ikke kun i egne muligheder for selvrealisering. Aktuelle problemstillinger som finansiel globalisering, mødet mellem nationer og kulturer og behovet for en bæredygtig udvikling i både økonomisk og økologisk forstand kræver stillingtagen og omprioritering i det pædagogiske arbejdsfelt.

Dette budskab toner klart frem gennem hele bogen; verden er blevet større og mindre - på en gang og det må ethvert menneske kunne forholde sig indsigtsfuldt og aktivt til.

Det er en relevant og væsentlig bog for enhver, som beskæftiger sig professionelt med pædagogiske idealer. Hele bogens budskab præsenteres i en samtidig introduktion til centrale begreber inden for pædagogisk filosofi. Begreber som dannelse og uddannelse behandles historisk og etisk i relation til en moderne folkeret. For lærere og lærerstuderende er her en aktuel debatbog og samtidig en pædagogisk grundbog.