Hans Nielsens (født 1934) Ideologi eller kultur - Opgør med den børnefjendske skole er et opgør med skoleloven af 1975. Han virkede som lærer indtil slutningen af 70erne, men opgav professionen på grund af 1975-loven. Han vedgår, at hans pædagogiske syn er i slægt med Christen Kolds, og tilskyndelsen til at skrive bogen er hans fem børnebørns børnefjendske skole.

Hans Nielsen lægger ikke fingre imellem: 75-loven fratager børn muligheden for at høre om og forstå, hvad det i kristen forstand vil sige at være menneske. Han giver udtryk for, at baggrunden for 75-skoleloven var ønsket om at nedbryde det egentlige i Danmarks kristne kultur til fordel for ideologien. "Vi trænger i den grad til et opgør med marxismens skadevirkninger på skoleområdet, hvis vi ikke vil fortsætte med dem i en lidt anden indpakning". Den lidt anden indpakning finder han i moderne læreres dyrkelse af den amerikanske psykolog Howard Gardners teori om de syv intelligenser. "Slutmålet for Howard Gardner er ikke så forskelligt fra det, Marx mente ville blive tilfældet i det klasseløse samfund. Der er ikke megen tvivl om, at Howard Gardner udfylder et savn hos tidligere marxister. Et nyt system, hvormed de kan frelse os alle sammen".

Hans Nielsen kommer langt omkring i sin lille bog. Læsebogssystemet "Søren og Mette" karakteriserer han som det bedste system nogen sinde til den første læseundervisning. Han skriver videre: "I folkeskolen skal vi ikke finde lighedspunkter mellem kristendom og islam, men tværtimod lære danske børn, at kristendommen og religionen islam er aldeles uforenelige størrelser". For at være dansker skal man have dansk som modersmål og være født i en dansk slægt. Demokrati hører ikke hjemme i skolen: "Det danske demokrati, der måske er det bedste i verden i alle tilfælde et af de bedste er det kun i kraft af vores kristne kultur og vil kun være det, så længe et flertal i befolkningen holder fast i den skelnen mellem Guds og kejserens, vi har fra kristendommen".

Hans Nielsen har et lidt gammeldags sprogbrug, når han taler om lærerinder og seminarieelever. I det hele taget er bogen en ældre, velmenende herres forvrøvlede og aldeles usammenhængende meninger om dit og om dat i folkeskolens pædagogiske praksis. Klassens time udlægges således som folkeskolens udgave af Tvinds fællesmøder.

Bogen er eksponent for mange mere eller mindre udokumenterede påstande om folkeskolens gøren og laden. Hvis Hans Nielsen ikke kunne forlige sig med skoleloven af 1975 hvad der kan gives gode grunde til ikke at kunne hvorfor fortsatte han så ikke som lærer på en kristen friskole?