Anmeldelse

D-Dag, 6. juni 1944

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 60-året for afslutningen på anden verdenskrig har der på bogmarkedet været en større interesse for udgivelser om dette emne, som også omfatter bøger til skolebrug. En af begivenhederne i verdenskrigen er operation D-dag, invasionen i Normandiet i juni 1944, som efterfølgende kom til at få afgørende betydning for selve krigens forløb og afslutning.

Forfatteren Sean Sheehan udgav i 2002 en bog med samme titel om operation D-dag, på dansk udgivet af Forlaget Flachs. Men nærværende bog, udsendt i 2005 med samme titel, er en anden bog, også udgivet på Forlaget Flachs.

Bogen giver på en let tilgængelig måde et indtryk af baggrunden for operationen i Normandiet. Hvilke problemer og overvejelser de allierede havde forud for invasionen. Hvordan man forsøgte at aflede tyskernes opmærksomhed, og de endelige angreb på de fem strande, hvor krigshandlingerne udviklede sig i meget forskellige retninger og med forskellige tabstal. De allieredes efterfølgende fremgang og befæstelse på kontinentet efter landgangen samt resten af krigens forløb frem mod tyskernes kapitulation i foråret 1945.

Bogen bliver ledsaget af illustrationer fra samtiden, som er med til at give indtryk af handlingernes gang.

Alt i alt en udmærket bog om et interessant delemne fra anden verdenskrig, som nok skal fange læsere i skolens ældre klasser i arbejdet med verdenskrigen og operation D-dag i særdeleshed. Oplagt bog til skolebiblioteket.