Der er altid en anelse selvudlevering, når man sætter ord på tryk. Man afslører sine tanker, prioriteter, ønsker og somme tider sine fejl. H.C. Grau Nielsen, Odense, fastslår i Folkeskolen nummer 33 i forhold til mit indlæg 'Forskning uden kendsgerninger', at jeg 'for en gangs skyld tager fuldstændig fejl'. Tak for karakteristikken - og, må man forstå, resten af gangene kun fejl! Det var jo ikke rart. Nå, men fejlfinderen gøres hermed opmærksom på, at begge Ole Grünbaums artikler i Information henholdsvis 19. juli og 26. juli om informationssamfundet fortjener at blive læst af mange lærere. Det er absolut en fejl kun at nævne den ene, der havde overskriften 'Informationer lyver'. Den anden hed: 'Morlil er en server'. Ole Grünbaum har selvfølgelig ret i, at de millioner af informationer, der ligger på internettet, rummer en masse løgnehistorier. Det er efter min mening en fejlslutning, at så kan folkeskolens unge heller ikke præsenteres for kontrollerbare testresultater. Jeg går ind for en forudsigelig totalitet, der betyder, at min elev i 9. klasse kan løse en opgave i engelsk, der blot kræver kendskab til navnet på den spanske hovedstad. Ole Grünbaum skelner imellem videns- og informationsdeling. Informationer ligger på servere og står i bøger, men viden er vore elevers kropslige levendegørelse af disse nødvendige informationer. Skolen kunne snarere takle den sociale arvs betydning, hvis en del af skolens arbejde betød tilegnelse af testbare resultater, fordi barnet her er på vej til ved lærerens hjælp at opbygge et lager af informationer, der gør, at der kan arbejdes hen imod en tilstand, hvor man forstår og kan gøre noget. Det kaldes viden. Informationer om ord, tal, matematik, fysik, historie, geografi og meget mere. Praktiske øvelser i informationst--ilegnelse er begyndelsen til at nå det egentlige mål: levende viden. Moderne pædagogik synes vist, at udbuddet af informationer er så omfattende, at det er spild af tid at lade elever arbejde med mere testbart materiale. Det minder om Voltaire og dennes tjener, som ikke ville rengøre mesterens støvler, da de jo straks ved brug ville blive beskidte igen. Resolut svarede filosoffen igen ved at fjerne nøglen til spisekammeret, da tjeneren jo ville blive sulten igen. Uanset hast i udbuddet af informationer betaler den bevidste tilegnelse sig, ligesom det betaler sig at pudse støvler og spise.

Torben Thomsen

Aars