Debat

Mammutannoncer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforening har penge på kistebunden.

I landets dagblade annoncerer DLF i kæmpeformat omkring regeringens økonomiske aftale med Kommunernes Landsforening: 'Den vil tillade 60 folkeskoleelever i ét klasselokale'.

'Den kan tvinge folkeskoleelever til at skifte lærere eller skole hvert 3. år'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er et forsimplet budskab uden lige!

DLF skulle holde sig for god til at bruge en indgået aftale om økonomi til markedsføring af skræmmebilleder i et lovkompleks, som skal gennemarbejdes i næste folketingssamling.

Det spreder uro. Det er vildledning, misbrug og et utåleligt sortsyn.

Hvis det er den form for signalværdi, DLF kolporterer til den undrende befolkning og ind i skolelovgivningen, så er DLF med til uskønt at undergrave seriøs faglighed samt befolkningens forståelse for og holdning til det parlamentariske arbejde i Danmark.

Jeg har som DLF-medlem været med til at betale for denne ugerning. Det er surt.

Pengene kunne være anvendt anderledes til samfundsgavn eller positivt for medlemmerne til et nyt sommerhus på Mols.

Alice Brask

Rosmus Skole

Svar:

Annoncerne har til formål at rejse en debat. Og i den type annoncer må budskaberne i sagens natur være enkle. Det vil være umuligt at få alle nuancerne med. Men hvis vi vil fastholde folkeskolen som fællesskabets skole, er det vigtigt, at vi dæmmer op for indførelse af en faseopdelt skole og øget holddannelse baseret på økonomitænkning. Annoncekampagner er ikke billige. Men vi har i hovedstyrelsen vurderet, at det var pengene værd, nu hvor Folketinget er gået i gang med forhandlinger om en ny folkeskolelov.