Folkeskolens leder:

Blød evaluering

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvilken betydning har Den Franske Revolution haft for udviklingen i Kina, blev Deng Xiaoping engang spurgt.

Den aldrende kommunistleder tænkte længe og svarede så:

- Det er det alt for tidligt at sige noget om endnu!

Den var ikke gået i den vestlige verden, her skal alt straks kunne vejes, vurderes og evalueres. Og selvfølgelig har det sine fordele, at forbrugeren kan få svar på, hvilken kvalitet margarinen, paraplyen og vaskemaskinen har. Ligesom margarine-, paraply- og vaskemaskinefabrikanterne kan få noget ud af at høre, hvad køberne mener om varerne.

Det er også oplagt, at borgerne skal kunne få at vide, hvad de får for skattekronerne. Og de har krav på at høre, hvorfor hospitalet, skatteforvaltningen og skolen har valgt at løse deres opgaver på netop den måde. Derfor bliver der evalueret til den store guldmedalje. Men ikke til alles udelte begejstring. For evaluering er ikke en neutral spørgeteknik. Det er langtfra ligegyldigt, hvad der spørges om, og hvordan der spørges. Og det kan have stor betydning, hvordan der rapporteres.

En læseundersøgelse kan vise, at der er noget galt med elevernes udbytte af undervisningen. Men kan den også vise, hvordan undervisningen kan forbedres og udvikles? Hvordan evaluerer man oplevelsen af Grundtvigs salmer? Eller faglig fordybelse og gyset i en frydefuld fortælling? Hvad med evalueringen af demokrati, åndsfrihed og ligeværd?

Alt det og meget mere - alt det, som er det skrøbelige fundament under den humane livsholdning, der holder sammen på det danske samfund - må ikke skubbes til side. Derfor skal de såkaldt 'bløde værdier' ogsåevalueres. Mener undervisningsministeren.

Ambitionen er rigtig. Men det bliver unægtelig noget af en udfordring for det evalueringsinstitut, som Margrethe Vestager vil oprette. Bløde værdier kræver bløde evalueringsformer, lyder argumentationen. Men hvordan evalueres for eksempel den musiske dimension i matematik? Og hvordan resultatvurderes glæden ved sammen at opdage dugdråberne i et spindelvæv en tidlig morgen på lejrskolen? Måske er der nogle værdier, der bliver ødelagt af at blive evalueret? Eller som Christen Kold siger det i 'Børneskolen', der udkom i 1877:

'Det er en dårlig måde at forlange regnskab af barnet for, hvad det har modtaget af undervisning enten straks eller kort tid efter . . . Det er, som hvis en moder ville have, at barnet skulle kaste de modtagne legemlige næringsmidler op for at vise hende, hvor meget eller hvad det har spist. Derved berøves barnet jo midlerne til legemets ophold.'

Kort sagt: Der er behov for en grundig diskussion af, hvad evaluering kan bruges og ikke bruges til i uddannelsessystemet. Derfor er det nødvendigt, at lærerne bliver bedre til at forklare og begrunde, hvad der foregår i skolen. Og det er nødvendigt, at politikerne gør sig klart, hvad der sker med folkeskolen, hvis man kun kan evaluere det, der kan gøres op i tal og skemaer. For logisk set er det kun det, der kan måles, der bliver målt. Og konsekvensen bliver nemt, at det kun er det, der bliver målt, der bliver gjort.

-th

Læs side 10

Der er behov for en grundig diskussion af, hvad evaluering kan