Anmeldelse

Når børn får stress

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har det alle bedst, når børnene i vore omgivelser trives, men alt for ofte ser vi også, at de mistrives. Men hvad kan og skal vi som professionelle voksne gøre ved det? På børneafdelingen på Hillerød Sygehus har der været forsket i børn og stress. Derfor er denne bog en erfaringsopsamling af det arbejde, som personalet her har gjort sig igennem flere år. Det viser sig, at børn udvikler fysiske symptomer på baggrund af psykiske problemer, og at de fysiske symptomer ikke opstår ud af den blå luft. Man skal derfor ikke beskylde et barn for pjækkeri eller hypokondri, bare fordi det oplever nogle symptomer, som andre i familien eller skolen også har. Ofte magter børnene bare ikke selv at skaffe sig den hjælp og opbakning, som de så hårdt har brug for. Desuden kan det knibe med den sproglige ballast i forhold til at tale om følelser, som derfor sætter sig som kropssignaler, og barnet bliver derfor ofte ladt alene.

Derfor er det en rigtig god idé, at der nu er kommet sådan en bog, hvor man kan få nyttig viden om, hvad stress er hos børn, hvor forskelligt stress giver sig til kende, og hvordan man kan løse op for problemet i familierne og helst også forebygge. Det handler om, at forældre og andre voksne bliver bevidstgjort om stressproblematikken, så de kan ruste børnene bedst muligt til at få en sund modstandskraft mod livets knubs og belastninger. For stress er rigtig mange ting, og det hænger ofte sammen med sorg og savn; og ikke blot "travlhed", som de fleste nok forbinder med stress. Opgivenhedsstress var et nyt ord for mig, da jeg læste bogen. Der er gode ordforklaringer og stikordsregister i bogen, så man kan bruge bogen som nyttig opslagsbog, hvis man vil det. Forfatterne vil dog ikke have, at man kalder bogen for en manual for den rigtige form for børnefamilieliv eller børneopdragelse. Hvert barn er noget ganske særligt, og det skal vi værne om. Da bogen henvender sig til professionelt personale, vil bogen være meget velkommen på lærernes boghylde, så man kan slå op og læse i den, alt efter hvordan behovet måtte være for den enkelte lærer.