Folkeskolens leder:

X-faktoren

RANGLISTER.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stop! Inden du tager fat i dine børn og flytter dem fra Holluf Pile Skole i Odense de fem kilometer vestpå til Hjalleseskolen, så læs lige her: Godt nok er Hjalleseskolen nummer ét på den netop offentliggjorte rangliste over skolers såkaldte undervisningseffekt, mens Holluf Pile skraber bunden. Men hvad man ikke kan se, er, at på den tilsvarende liste fra 2004 lå Hjalleseskolen som nummer 388 - overgået af blandt andre Holluf Pile Skole på en 349.-plads.

»Det, der er tilbage, når man har elimineret effekten af forældrenes socioøkonomiske baggrund, er en hel bunke tilfældigheder«, siger professor i pædagogisk statistik, Peter Allerup, til Folkeskolen.

Tænketanken Cepos har »renset« elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik for det, som de mener er effekten af forældrenes socioøkonomiske baggrund. Det, der så er tilbage - x-faktoren kunne man kalde det - beslutter og påstår de så, er lig med skolens undervisningseffekt. Men som Cepos selv skriver i et tilhørende notat, så varierer skolernes placering fra år til år på grund af både tilfældigheder, dynamikken i den enkelte klasse, skiftende lærere og så den forskel, der nu engang er på børn. Det er jo ikke sådan, at søskende får de samme karakterer, selvom deres forældre har nøjagtig identisk socioøkonomisk baggrund. Alligevel vælger Cepos under stor medieopmærksomhed at lancere en hjemmeside, der alene i kraft af webadressen undervisningseffekt.dk kraftigt antyder at være en måling af undervisningens effekt på danske skoler. Men man undlader - af »formidlingsmæssige« grunde, lyder forklaringen - at lægge listen for mere end ét år på hjemmesiden. Så forældre og andre kan ikke uden videre se, at skolernes resultater drøner op og ned fra år til år. Cepos har før offentliggjort karakterranglister, som har fået stor opmærksomhed i medierne, men som ikke har medført massive elevvandringer mellem skolerne. Efterhånden som Cepos får offentliggjort sine undervisningseffektmålinger fra flere år, og det bliver tydeligt, at heller ikke her er det lykkedes at udpege »gode« og »dårlige« skoler, vil interessen for ranglisten nok også dæmpes.

Selvfølgelig skal man arbejde på at forfine metoderne til at evaluere undervisning og hele tiden bestræbe sig på at få de danske skoler til at undervise børnene på måder, der giver optimale læringsmuligheder. Men der er intet, der tyder på, at Cepos-alkymisternes metode viser vejen til guldet. God undervisning identificeres ikke ved at »rense« karakterstatistikker, og selv aldrig så renskurede tal kan ikke forklare, hvorfor og hvordan en undervisning virker.

kra, -th