At undervise er at vise undere

Fællesskab, demokrati og dannelse fremstod som plusord på Kerteminde-mødet også kaldet det alternative Sorø-møde. Kompetencer, fleksibilitet og individualisme som det modsatte. Men der var nuancer og uenigheder blandt de 130 deltagere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg er lige blevet bedstefar, derfor kommer jeg først nu«, sagde cand.pæd.psych. Per Kjeldsen, da han trykkede hånd med Morten May fra Forlaget LM i det blændende formiddagslys på trappen foran administrationsbygningen på Kerteminde Højskole.

Der var 20 minutter, til Kjeldsen skulle på talerstolen og holde indledende foredrag på »Kerteminde-mødet det alternative Sorø-møde«, en nyskabelse, som Forlaget LM der er rundet af de pædagogisk-faglige lærerforeninger stod bag.

Kjeldsen sad også i konferencens præsidium sammen med Jens Raahauge, skoleinspektør og formand for Dansklærerforeningen, Chresten Sloth Christensen, skole- og kulturdirektør, Holger Henriksen, cand.pæd.pæd., og Margrethe Vestager, tidligere undervisningsminister.

Kjeldsen kom på podiet til tiden. Han talte regeringens »atomistiske tiltag« midt imod. Frit skolevalg, fælles endimensionelle mål, nationale test, disciplin med sanktioner, elevranking, kanoner, objektiv målbarhed, lektier, facitlister, offentliggørelse af karakterer alt sammen tiltag, der går i den forkerte retning.

Per Kjeldsen plæderede i stedet for en »kulturrevolutionær skole«, en faglig, kreativ og demokratisk skole, der kommer nedefra.

Strategien må være, sagde Kjeldsen, at gøre forældrene til elevudviklere, eleverne til lærerudviklere, lærerne til lederudviklere, lederne til forvaltningsudviklere og forvaltningerne til politikerudviklere.

Sorø-møde for fodfolket

Dermed var den alternative tone slået an. Det var weekenden efter Bertel Haarders Sorø-møde, hvor »the establishment« var inviteret. På Kerteminde-mødet gjaldt først til mølle-princippet, dog således at 50 procent af pladserne blev tildelt lærere og lærerstuderende, 30 procent gik til seminarielærere og 20 procent til fagforenings- og lederrepræsentanter.

Jens Raahauge gik også i rette med regeringens angelsaksisk inspirerede instrumentalisering af undervisningen.

»Bertel Haarder er i øjeblikket i et projekt, man kunne kalde amerikaniseret Østtyskland«, sagde en anden oplægsholder. »En liberal kontrollant«.

»Men at undervise er at vise, hvad der ligger under, og at vise undere«, fortsatte Raahauge.

»Det er derfor, det er sjovt at være lærer i Danmark fordi vi kan tilrettelægge undervisningen, så vi kan vise, hvad der ligger under, og fordi vi skal vise undere«.

»Vi kan ikke teknokratisere os ud af alt. Det er fuldstændig umuligt at planlægge et under. Men det, der sker i øjeblikket, er, at vi fjerner underne i en krampagtig tænkning, som går ud på, at skolen nu skal trimmes. Som Bertel Haarder siger: Det er nødvendigt i en overgangsperiode. Overgangsperioder har det bare med at vare meget længe. Vi bliver nødt til at opfinde en reaktion på Bertel Haarder«, sluttede Jens Raahauge.

Dengang det hed skolestue

Der var en snes oplæg i alt, om »Kampen om folkeskolen«, »Den politiske styring af folkeskolen«, »Folkeskolens almene indhold midt i en kompetencetid« og »Den nye dannelse og lærerens opgave«.

Chresten Sloth Christensen læste op af sit slidte eksemplar af »Løgneren«, som han i sin tid havde fået af sin dansklærer. Det var, dengang et klasselokale hed en skolestue, og læreren var en levende fortæller.

Han kaldte sig selv »den sidste skolemand i forvaltningen«. Med kommunalreformen vil djøferne (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) endegyldigt sætte sig på skoleforvaltningerne landet over, sagde Sloth. Sproget om skolen vil blive endnu mere teknokratisk.

Mange af oplægsholderne var bekymrede, ja, chokerede over undervisningsministerens udmelding tidligere på ugen om, at skolelovens formålsformulering skal laves om, så undervisningen i skolen peger mere direkte frem mod ungdomsuddannelserne.

Det vil være en katastrofe for folkeskolens demokratiske opgave, mente de. Folkeskolens primære opgave er ikke uddannelse, men dannelse. Eleverne skal i skolen udstyres med et demokratisk sindelag og en god dømmekraft, så de ikke som voksne er til fals for populistiske strømninger som fascismen i Tyskland i mellemkrigstiden, påpegede cand.pæd.pæd. Holger Henriksen og seminarielektor Alexander von Oettingen.

Fællesskab, demokrati og dannelse fremstod som plusord på Kerteminde-mødet. Kompetencer, fleksibilitet og individualisme som det modsatte. Selv om billedet ikke var entydigt. Der var nuancer og uenigheder blandt de cirka 130 deltagere.

Ansporingen til mødet var som der stod i programmet at: »Danske politikere støtter sig i disse år i spørgsmål om folkeskolen først og fremmest til anbefalinger fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD langt mindre til den pædagogiske sagkundskab«.

Initiativet var taget af Erik Schmidt, lærer og redaktør i forlaget LM. Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds og en række lærerkredse støttede.

Powered by Labrador CMS