Sprogtest hvert skoleår? Tja, Ritt Bjerregaard er tilhænger, og Københavns Kommune har unægtelig en mere sammensat opgave end de fleste andre, men skal man le eller græde?

Man skal le, hvis initiativet indebærer større opmærksomhed over for børns sproglige udvikling. Men man skal græde, hvis disse test konstrueres af folk, der ikke er tilstrækkeligt kyndige. Enhver test har sin begrænsning og altid den, at den skygger for det, der ikke måles. Her i sommer havde P1 en sommergæst fra biludlejningsfirmaet AVIS. Det var en initiativrig mand, som det var gået godt. Og hans erfaring var, at vores unge mennesker er langt bedre som ledere i udlandet end nogen andre. Sæt en dansker i spidsen for en AVIS-afdeling i Polen eller Cuba de finder ud af det hele. De var venlige, uforskrækkede, kommunikerende og mindre hierarkisk tænkende end andre. Hans konklusion var, at skolen på en eller anden måde er bedre end sit rygte.

Jeg tror, han har ret. Men vi kan ikke dokumentere det gennem test. Sådan nogle er ikke konstrueret. Men man har konstrueret sprogtest til børnehavebørn, der er direkte vildledende. Jeg har i nabolaget fulgt en pige på fire år ret nøje. Hun har et meget avanceret sprog. Hendes forældre taler fornuftigt med hende, lader hende opleve livet, som det leves her og i udlandet, forklarer, hvordan tingene hænger sammen, læser historier og stimulerer til selvvirksomhed, hører efter, hvad hun fortæller, og resultatet er, at hun sprogligt set er på niveau med mange niårige uden i øvrigt at være en gammelklog nørd. Men hun blev så testet, og forældrene fik at vide, at hendes ordforråd var begrænset. En katastrofal fejldiagnose. Hun klarede sig fint mellem både jævnaldrende og større børn. »Problemet« var, at hendes niveau lå himmelhøjt over, hvad testen opfattede som normalt.

Professor Higgins