'Folkeskolen fylder meget i danskernes bevidsthed. Alle borgere forholder sig til den. Langt de fleste bakker den op. Langt færre det modsatte. Det ved alle, selv om aviserne ofte bringer andet til torvs.'

Anker Boye i Politiken den 5. august.

Det er for groft at sige, at det var godt, at nogle af deltagerne i Tour de France havde ladet sig friste eller presse til at bruge Epo, efedrin, cortison, og hvad de præstationsfremmende herligheder ellers hedder. Men sikkert er det, at folkeskolens ledere, lærere og børnehaveklasseledere kan takke fransk politi, Festina-holdet og andre antihelte for, at pressen har haft så travlt i den forgangne periode, som mærkeligt nok stadig kaldes sommer, at der ikke har været plads til ret mange af de sædvanlige, forkrøblede skolesommeragurker.

Men i en på flere måder sympatisk kronik lykkedes det alligevel Kommunernes Landsforenings (KL) formand, Anker Boye, at genbruge nogle af de mest forkrøblede påstande om lærernes arbejdstid. Det er 'nødvendigt, at den gennemsnitlige udgift per elev sættes ned', skrev han. Hvordan det skal kunne lade sig gøre, når man tænker på alle de nødvendige investeringer i bygninger, ny teknologi og undervisningsmidler, KL-kaptajnen selv nævner, står noget uklart. Og kæden ryger helt af, når Boye igen-igen hævder, at skolens udgifter skal beskæres ved 'en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og lærernes arbejde'.

Pakket ind i en kronik om visioner står der, at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre.

Ingen argumenter, kun ord. Man skulle tro, at hele KL-holdet er gået sukkerkold. Eller er forklaringen, at folkeskolens ejere planlægger kollektiv doping til folkeskolen Danmark rundt? Man kan blive bedre til meget ved at arbejde sammen om udfordringerne. Men den kvalitetsstigning, KL hele tiden siger, at man ønsker, kan ikke præsteres ad naturlige veje på den måde. Lærerne kan ikke få andre til at overtage deres forberedelse.

-th

Sommerudsalg

Først solgte Farums borgmester kommunens rensningsanlæg, derefter røg genbrugsstationen, og det næste skal så være skolebygningerne. Jamen, det er da smart. Mens Peter Brixtofte holdt ferie i Frankrig, fyldte han de hjemlige medier.

Det er slået fast flere gange: sagen handler ikke om skole og undervisning. Den handler om, at Farum kan udnytte nogle skattetekniske smuthuller, så udgifterne kan tørres af på andre. Det handler om politisk profilering.

Dansk lovgivning og fælles tradition siger, at kommunerne skal tilbyde skolegang til alle, fordi . . . ja, fordi alle skal kunne tilbydes skolegang. God skolegang. Nyfundamentalisterne tror, at markedskræfterne vil blæse støvet af traditionerne og gøre hele verden bedre. Så i stedet for at kommunerne bygger skoler for at kunne holde skole, skal private virksomheder i fremtiden bygge skoler for at tjene penge. Og så kan kommunerne leje sig ind.

Tidligere var udgangspunktet, at det danske samfund skulle holdes sammen af en fælles moral. Den nye linie er, at de hurtigste og de stærkeste i riget også skal være de rigeste. Og de svageste skal betale. Sådan virker markedskræfterne. Det er råt og effektivt. Men frit er det ikke.

Næste logiske skridt er, at kommunerne også køber undervisningen. Når rengøringskoncernen ISS kan drive discount-plejehjem i Sverige og børnehave i Skovbo, hvorfor så ikke også folkeskoler? Eller hvorfor ikke købe ydelserne af Tvind-koncernen? Den har en mangeårig ekspertise i at producere billigt og lade andre betale.

-th