Debat

Lærernes Pension en dårlig ordning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dagbladet Politiken skriver søndag den 8. juli om to overenskomstansatte lærere, der mere eller mindre tilfældigt opdagede de manglede pensionsindbetalinger fra staten på op til 400.000 kroner.

Det er nu blevet de overenskomstansattes opgave at kontrollere de uoverskuelige opgørelser, de modtager en gang om året fra Lærernes Pension. Hvorimod de tjenestemandsansatte på en mere simpel måde ved, hvad de får, ud fra hvor mange år de har været ansat, samt hvilken løn de har på sluttidspunktet. Det vil ske sådan, medmindre staten går bankerot.

Men uanset kontrol eller ej, er det stadig en helt uacceptabel ordning for de lærere, der var timelærere og ansat på tjenestemandslignende vilkår (1982-1993). Denne gruppe kom i klemme med den dårlige pensionsordning hos Lærernes Pension for overenskomstansatte lærere. Nu må der fra DLF's side gøres noget for at rette op på dette problem.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Da Lærerforeningen i 1993 accepterede at afskaffe tjenestemandsansættelse for lærerne, hvad fik man egentlig til gengæld for den katastrofalt dårligere ansættelsesform? Tjenestemændene havde en væsentlig bedre pension og betydelig mere sikkerhed i ansættelsen (tre års opsigelse).

Hvem betalte? Ringere ansættelse - meget ringere pension.

De tjenestemandsansatte må udvise solidaritet med de overenskomstansatte.

Post Danmark har nu ønsket at lade en del postmedarbejdere overgå til overenskomstansættelse, men har selvfølgelig været nødt til at acceptere, at de ansatte beholder deres tjenestemandspension, så den del fortsætter uændret. Jeg vil foreslå hovedstyrelsen i DLF, at de går tilbage til staten/kommunen og får ændret pensionen for de lærere (1982-1993), der kom i klemme i systemet, således at de får de samme pensionsvilkår som tjenestemændene.

Preben Bendt

Odense

Powered by Labrador CMS