Debat

En sommerjoke

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Hans Houmøller. Nu har jeg læst dit læserbrev i Folkeskolen nummer 26-27 om løn på det alderstrin, man underviser. Jeg håber og tror, at det må være en sommerjoke, men hvis det nu ikke er tilfældet, vil jeg gerne knytte et par kommentarer hertil.

Du efterlyser argumenter for/imod. Hvor er dine argumenter?

Hvorfor skulle lærere, der underviser i indskolingen, dog have mindre i løn? Er deres arbejde mindre værd?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tænk på, at det kræver sit at have 25 børn på seks-syv år, som skal lære at gå i skole, sidde stille, lytte, fingeren i vejret. Derudover er der også opstarten af forældresamarbejde.

Jeg har undervist på alle tre alderstrin og har ikke kunnet mærke et større arbejdspres på et trin frem for et andet, men det er selvfølgelig en personlig vurdering.

Jeg mener derfor, at man skal have ens løn, uanset hvilket alderstrin man underviser.

Sidst, men ikke mindst: det skal ikke være på lønnen, at man kæmper mod den ny trend, du taler om.

Hanne Gregersen

Viby, Sjælland

Powered by Labrador CMS