Folkeskolens leder:

Gør selv noget

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Sådan er overenskomsten skruet sammen, vi vil have så meget katedertid som muligt'.

Sådan lyder borgmesterens kommentar til kredsens beregninger, der viser, at kommunens lærere i det nye skoleår har op mod 25.000 færre arbejdstimer til de samme arbejdsopgaver som sidste år.

Om en ny økonomisk struktur siger borgmesteren, at den får skolerne til at 'agere på en sådan måde, så man kan se, hvor de gode og dygtige skoleprodukter er, og hvor de ikke er'. Den decentrale ledelse vil også 'gøre det sværere at gemme sig i mængden', argumenterer han videre.

Økonomi- og kontroltænkning eller kynisme. Man kan kalde det meget. Men det er et legalt politisk standpunkt. Og borgmestre fra flere partier kappes om at profilere sig på samme måde.

Men dumt er det set ud fra en personalepolitisk vinkel. For at man skal kunne præstere noget godt - og blive ved med det over længere tid - kræver det anerkendelse og råderum. Hvis skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere derimod kun bliver presset og oplever mistro, kontrol og store ord, svarer de tavst eller larmende igen ved at skrue ned for engagementet. Det betyder, at kvaliteten falder, og at de svageste bukker under. Det er umenneskeligt - og også ud fra en ren økonomisk tankegang er det en farlig og kortsynet politik.

Hvis borgmester Søren Andersen fra Skive, som er ophavsmanden til de indledende citater, ikke tror på det, kan han bladre ind til side 14-15. Der fortæller lærer Jens Krogh, at han selv har gjort noget ved elendigheden. Han har forladt Andersens kommune og fundet et skolevæsen, der afsætter mere tid til opgaverne og har en mere fremsynet personalepolitik.

Og så kan borgmesteren og andre bladre tilbage til side 4-5, hvor to unge lærere, Heidi Andersen og Sascha Christensen, fortæller, hvad de har gjort på en ganske almindelig skole i den anden ende af landet. Her gennemtvinges ændringer ikke gennem mistænkeliggørende kontrol ovenfra, i stedet arbejder ledelse og lærere sammen om at få en teamstruktur til at fungere. En struktur, der tager hensyn til lærernes forskellighed. Det betyder, at der er plads til fremadstormende, utålmodige nyuddannede, og at skolens ældre lærere stadig kan bruge den viden og de erfaringer, de har tilegnet sig. Ambitionen kan så være at forene erfaring og nyudvikling.

Men træerne gror selvfølgelig ikke ind i himlen, fordi man vælger en ændringsstrategi med forskellige tempi indbygget. Der dukker altid problemer og uforudsete udfordringer op, og teamsamarbejde er langtfra løsningen på alt. Men forskellen - mellem borgmester Andersens skivebremse og denne skoles prioritering af ændringer gennem teamsamarbejde - er, at de selv gør noget - og at de kan sætte fokus på undervisning og læring og kollegialt samarbejde og støtte - i stedet for at skulle bruge al energien på ren overlevelseskamp.-th

Se side 4, 8 og 18

De kan sætte fokus på undervisning og læring og kollegialt samarbejde og støtte - i stedet for at skulle bruge energien på ren overlevelseskamp