Anmeldelse

http://viden.jp.dk/galathea/

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Galathea 3-ekspeditionens sejlads er jo for længst afsluttet, men bearbejdningen af undersøgelserne og vidensformidlingen er langtfra slut, og her er www.viden.jp.dk/galathea/ stedet, hvor Galathea 3-ekspeditionen og Jyllands-Posten formidler deres oplevelser og resultater. Målgruppen er de ældste klasser i grundskolen samt gymnasium eller lignende.

Fakta:

Titel: http://viden.jp.dk/galathea/

Type: Internet

Forlag: Jyllands-Postens ForlagUni-C

Hjemmesiden indeholder et væld af informationer, landefakta, målinger, fortællinger, weblogs og undervisningsforløb. Undervisningsforløbene består af artikler, opgaver og lærervejledninger, der er lige til at bruge. Man kan også tage udgangspunkt i temaer som for eksempel olie, dyr, jordens opbygning, evolution og regnskoven.

Planlægger man i sin undervisning at tage udgangspunkt i Galathea-ekspeditionens oplevelser eller naturvidenskabelige undersøgelser, er www.viden.jp.dk/galathea/ et uundværligt redskab.

For at få det optimale ud af hjemmesiden bør man sætte god tid af til at undersøge den store mængde af viden, materialer og opgaver, der ligger tilgængeligt. Der er uanede muligheder, men de bør fra underviserens side begrænses og struktureres af lukkede opgaver, ellers ledes eleverne ud i kviksand.

www.viden.jp.dk/galathea/ kan bestemt anbefales til brug i undervisningen. Der ligger masser af naturvidenskabelige og samfundsfaglige udfordringer for både undervisere og elever, og så gør det jo ikke noget, at materialet er gratis.