Hvordan håndterer det sociale system mennesker, der ikke passer ind i systemet? Hvad er det for noget med, at vi alle skal være med til at opfylde kravene om en rummelig skole? Hvilke kompetencer kræves, hvis man skal være en del af et fællesskab? Og hvorfor er der så mange børn og unge, der har så svært ved det i dag?

Alt dette og meget mere får vi svar på i denne meget grundige og informative bog. Samfundets modernisering stiller stadig større krav til det enkelte menneskes evne til at indpasse sig. Mennesker, der ikke er i stand til at leve op til disse krav, ekskluderes fra de etablerede fællesskaber. De betegnes som uregerlige, utilpassede, ikke-aktivérbare, truende eller uden for pædagogisk rækkevidde. De udstødte bliver flere og flere, og eksklusionen af dem truer velfærdssamfundets sammenhængskraft. Måske er det netop derfor, at der nu er så meget fokus på forskelligheder og rummelighed? Vi kan jo ikke oprette en skole til hvert enkelt barn, vel?

I bogen peger forfatteren på socialpædagogikken som en essentiel del af løsningen på dette konfliktfelt, som hermed gøres til en disciplin inden for den almene pædagogik. For forfatteren er det afgørende, at vi udvikler en moderne socialpædagogik, der fokuserer på afvigerne selv og ikke på deres sociale og kulturelle vilkår.

Bogen henvender sig til studerende og undervisere på pædagogseminarier, lærerseminarier og sociale højskoler samt til alle professionelle, som arbejder med udsatte mennesker. Samtidig kan den læses som et indlæg i debatten om velfærdssamfundets fremtid, og som sådan appellerer den til alle med interesse i sociale problemstillinger.