Som udgangspunkt peger denne bog mod og henter sine eksempler fra praksis. Den inddrager stort set kun pædagogiske teorier, når de direkte kan støtte en diskussion om en given praksis.

Som det fremgår af titlen, henvender den sig til en ret snæver skare. Jeg synes, at det er for beskedent. De fleste lærere og lærerstuderende vil i mange sammenhænge i skolehverdagen have glæde af at ty til bogen som deres lille, hurtige håndbog.

Efter et indledende kapitel om mentors opgaver, hvor mentor er den erfarne lærer, der vejleder den nytilkomne kollega, findes fire hovedafsnit om eleverne, om skolen og kollegerne, om forældrene og om lærerstuderende i praktik.

Lærerens opgaver er som bekendt mangfoldige. Blandt disse kommer bogen ret indgående ind på emner som læreren som leder i klasseværelset, som didaktiker og formidler af faglig viden og som konfliktløser, inspirator og igangsætter - og i den forbindelse også som indberetter til kommunen om forsømte børn og om tavshedspligt.

I afsnittet om forældrene beskrives forholdet mellem de indgående parter i skole-hjem-samarbejdet som en social triade. Denne model fremmer en klar diskussion om relationerne mellem barn, forældre og lærer. Forældrenes og skolens opgave og ansvar med hensyn til undervisning og opdragelse bliver et vigtigt emne i denne diskussion.

På den mere praktiske side findes et udmærket forslag til en plan for et godt forældremøde.

Forfatterne har valgt at skrive en kortfattet bog om et omfattende område. Det kan der være gode grunde til, men det bevirker naturligvis, at dele af stoffet får en noget forenklet behandling.