Debat

Invitation til samarbejde

Fremtidens skole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nedenstående invitation sendte jeg i sidste uge direkte til den enkelte partileder. Jeg håber, partilederne svarer på invitationen inden valget. Eventuelle svar vil blive bragt på www.dlf.org og stillet til rådighed for folkeskolen.dk

Lærerne og skolelederne må og skal i langt højere grad inddrages, hvis der skal findes holdbare løsninger for folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem.

Kære partileder,

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg vil allerede nu gerne invitere dit partis medlemmer af det kommende uddannelsesudvalg til et møde umiddelbart efter udvalget er nedsat.

Vi ønsker det bredest mulige samarbejde om folkeskolen. I forhold til debatten op til valget, vil vi kun bede om et enkelt overordnet valgløfte: At lærere og skoleledere reelt inddrages, når det nye folketing lægger sporene for de kommende års skolepolitik.

Danmarks Lærerforening forsøger helt konsekvent at komme med konstruktive forslag til løsning af folkeskolens udfordringer. Vi håber, at dit parti vil inddrage disse forslag i det kommende arbejde, og vi håber, at disse forslag kan være en del af vores fremtidige samarbejde.

Med denne invitation vil vi gerne markere, at vi er parate til samarbejdet. På vegne af 85.000 undervisere ønsker jeg alle partier og kandidater en god valgkamp.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen

Formand for Danmarks Lærerforening