»Jeg har aldrig hørt noget lignende. Det her er forligsbrud, og vi bryder ikke forlig på Christiansborg. Det skaber usikkerhed om folkeskolen«. Sådan sagde Bertel Haarder onsdag i sidste uge til Politiken. Man kan næsten høre undervisningsministerens skingre tone. Og statsministeren lød mindst lige så irriteret, da han samme aften i TV-Avisen sagde: »Principperne er tilsyneladende til salg. Jeg synes, det er dybt utroværdigt«.

Forargelsen gjaldt Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, som havde meddelt, at partiet vil bryde folkeskoleforliget, så de nationale test kan opgives, hvis dét er det, der skal til for at få en ny regering.

Meget kan man sige om Haarder og Fogh Rasmussen, men dumme kan man bestemt ikke kalde dem. De véd selvfølgelig godt, at forlig om skolen kan brydes. Det er nemlig sket én gang før, nemlig da regeringen Fogh Rasmussen skiftede Socialistisk Folkeparti og De Radikale ud med Dansk Folkeparti i forligskredsen. Dengang var det ikke utroværdigt, da var det nødvendigt.

Men egentlig kunne en opgivelse af de nationale test vel lige så godt have været en del af »strategien til forenkling i den offentlige sektor«, som omtales i regeringsgrundlaget. For indførelsen af obligatoriske test har været parodisk grænsende til det katastrofale.

Lige så fornuftigt det kan være at teste elever - for at se, om de gør fremskridt, og hvor der skal sættes undervisningsmæssigt ind - lige så tåbelige virker de nationale test. I sidste uge måtte Bertel Haarder da også erkende, at læsetesten overhovedet ikke måler det rigtige. Men skidtet skrottes ikke. Testen skal blot »ændres totalt«, siger han. At skrotte den ville jo være at indrømme fadæsen, og det kan man ikke midt i en valgkamp. Så er det nemmere at forarges over andre.

Men okay. Hvis det er vilkårene, kan man jo teste alle andre punkter i regeringens politik og så vurdere, om de skal placeres i kategorien »dybt utroværdigt« eller »nødvendigt«, inden krydset sættes på tirsdag.

Indtil videre har de to undervisningsministre fra Venstre, Ulla Tørnæs og Bertel Haarder, gennemført omkring 30 større ændringer i folkeskoleloven, og rigtig mange af dem har betydet mere bureaukrati og kontrol. Danmarks Lærerforening har gang på gang efterlyst forenklinger, og efter 222 dages venten på ministerens reaktion på syv konkrete forslag til forbedringer og forenklinger svarede Haarder den 9. oktober, at han vil nedsætte »et udvalg til afbureaukratisering af folkeskolen«. Signalet er godt, men om virkningen også vil være god, blæser i valgkampen. En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv fortæller, at regeringen indtil videre kun har trukket den anden vej: 1.854 nye love og bekendtgørelser blev det til i den seneste folketingssamling. Det er fem nye regler hver eneste dag.

-th