I Henrik Ibsens 'Brand' udkaster fogeden den floskelagtige bemærkning: 'Der ligger vækst i store minder', hvortil Brand svarer: 'Når minder til livet binder. Men I af mindets gravhøj hul, har bygt jer sløvheds skalkeskjul'. Og sådan er det. Uden bevidsthedens oplagring af et vist mål af historiske facts, der binder minderne til livet, kan historien højst tjene som skalkeskjul for sløvhedens ligegyldige floskelstrøm. Men netop dette stiller vi os mere end tilfredse med her i Danmark. Folkeskolen nummer 26/27 fortæller i en kort notits om vor deltagelse i en europæisk kortlægning af 15-åriges historiebevidsthed, som for alt i verden netop ikke indbefatter historisk viden. For viden gør vi ikke meget i her til lands efter den fællesskabsdyrkende, fagskyende folkeskolelovs fremhævelse af tværfaglighedens tilfældige rodsammen. For megen paratviden kan endog være skadelig, fordi den er uanvendelig, hvis det da ikke, som hævdet af visse psykologer, ligefrem er umuligt at overføre viden fra ét menneske til et andet. I den moderne pædagogik er indlæring bekvemt nok erstattet af det at forholde sig til. Og undersøgelsen omfatter netop elevernes forholden sig til den historie, hvis vidensområde lovgiverne ringeagter i en sådan grad, at de har fjernet et helt års undervisning, uden at nogen i øvrigt har mælet så meget som en spag protest i den anledning. Derfor er eleverne henvist til i flosklernes verden at aflire trivialiteten om, at fortiden har betydning for nutiden og fremtiden. Og det er jo lige, hvad vi ønsker at høre. Skalkeskjulet er intakt. Sløvheden kan sænke sit dulmende slør over vort arme land.

Vagn Madsen

Brønderslev