Debat

Godt træt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er blevet godt og grundigt træt af al den negative omtale, folkeskolen udsættes for i disse måneder.

Folkeskolen består af rigtige, levende mennesker. Personale, ledelse, elever og forældre gør dagligt en stor indsats for at skabe gode muligheder for en god faglig indlæring og samtidig sikre gode rammer om det enkelte barns dagligdag.

Hvis mennesker altid kun udsættes for negativ kritik, sættes en ond cirkel i gang.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Folkeskolens bygninger og undervisningsmateriellet er blevet nedslidt gennem de senere år. Som følge af den kraftige decentralisering har skolerne nok i for høj grad fået lov til at leve deres eget liv. Det har haft den negative bieffekt, at den politiske bevågenhed for skoleområdet måske i en periode er blevet sat lidt for meget på vågeblus. Det er ikke godt for folkeskolen.

Som politikere står vi derfor nu over for en række vigtige opgaver. Elever, personale og forældre skal vide, at vi som politikere anerkender den indsats, der gøres i folkeskolen. Der kommer ikke noget godt ud af uafbrudt at sparke til folkeskolen. Tværtimod fremmer det en negativ spiral.

Efter min mening skal der politisk arbejdes for at sikre en genopretning af skolebygninger og undervisningsmateriellet. Folkeskolen tåler ikke kraftige nedskæringer oven i den negative kritik af kvaliteten i folkeskolen. Lærerne skal understøttes både moralsk og med hensyn til muligheder for personlig og faglig udvikling. Kvaliteten bør sikres gennem personalepolitikken og gennem dialog mellem politikerne og alle folkeskolens parter. Der skal sendes positive signaler til folkeskolen, når det gælder de budgetmæssige og bygningsmæssige ressourcer.

Med andre ord - politikerne skal vise deres bevågenhed for folkeskolen ved at understøtte den, men også ved på en positiv måde at stille kvalitetsmæssige krav til folkeskolen.

Ole H. Rasmussen

Kolding

formand for uddannelsesudvalget

Powered by Labrador CMS