Debat

Fingeren i klemme

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sin iver efter at få ryddet op i skrivebordsskufferne stødte børne- og undervisningsminister Christine Antorini på et gammelt Bertel Haarder-papir. På grund af travlhed kom hun til at relancere en fordom, der burde ligge meget fjernt i hendes tankespil. At lærerne skal undervise mere.

Lærerne skal ikke undervise mere!

Enhver, der har blot en smule fornemmelse af, hvad der foregår i en dansk folkeskole, ved, at der ikke kan »drives« mere ud af en lærer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der hersker en holdning rundt om i politikeres hoveder om, at alt er gratis. At få eleverne bragt til Pisa-toppen, at inkludere alle elever, at digitalisere undervisningen. Jeg kunne blive ved.

Kære Antorini - luk skuffen i igen, men pas på ikke at klemme fingeren igen. En undskyldning tager vi gerne imod.

Vi afslutter i DLF i øjeblikket en runde til vores kredsformænd og arbejdsmiljøansvarlige, hvor vi sammen med skolelederne forsøger at sætte fokus på »den lykkelige fusion«. Det er gruopvækkende at opleve, hvor mange fejl man kan begå på én gang. Mange politikere træffer forhastede beslutninger for at få økonomien til at hænge sammen. Der kalkuleres ikke med det »produktionstab«, der vil være i processen. Lærerne betaler prisen og får sværere og sværere ved at bevare troen og håbet på, at det nok skal blive godt igen.

Det koster at forandre.

Forleden læste jeg en artikel: »Når familien bliver til arbejde og arbejde til familie«. Hvis ikke vi passer på og passer på hinanden og på os selv, så lever vi livet farligt. Balancen mellem arbejde og fritid drejer sig i høj grad om at kunne slå tankerne til og fra på de rigtige tidspunkter.

Friheden ved det fleksible arbejde kan være dyrt købt.

Det er rigtig dejligt at have et job, hvor man er engageret og glad for at gå på arbejde, og hvor man føler, at man gør en forskel. Det er rart at have indflydelse på det, man går og arbejder med. Men det ideelle i forhold til ens familieliv er jo, at man så også har fri, når man har fri.

De flydende grænser skal ofte takles af den enkelte, men husk at det er et fælles ansvar, at vi trives. Det er nødvendigt, at vi lærer at sætte grænser og lave »øer« af ro, når vi har brug for det, eller når hverdagen kræver, at vi involverer os i andre former for arbejde end det, vi bliver betalt for. Men det er ikke altid lige let.

Lærerne er jo altid på arbejde.

Om 14 dage er det jul. Slå arbejdstankerne fra og hold en god juleferie.