Debat

Arktisk skønhed og kaos

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grønland er utvivlsomt et af de smukkeste - hvis ikke det smukkeste - land i verden. Det er dragende, det er fristende, det er udfordrende, og det er betagende. Der er næppe tvivl om, at det er en af mange årsager til, at der hvert forår er en lang række danske lærere, der falder for fristelsen til at søge arbejde i Grønland.

Men foruden at være betagende er Grønland også et altfortærende land.

Der er en verden til forskel på at være lærer i Danmark og lærer i Grønland. Der er mentalitetsforskelle eleverne, de grønlandske kolleger (i øvrigt som ofte timelærere uden læreruddannelse), skoleledelse - og så den danske folkeskolelærer imellem.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Grønlandske elevers kunnen og viden ligger langt under de danske skoleelevers på snart sagt alle klassetrin, og skolerne er bygningsmæssigt i meget ringe stand.

Lønnen er heller ikke noget at råbe hurra for - og leveomkostningerne samt skatten på 40 procent uden mulighed for nogen form for fradrag snupper resten.

Enhver dansk lærer bør nøje overveje, hvad der får vedkommende til at søge herop. Desværre er det ikke sjældent, at der er mindst to til tre faktorer, der spiller ind i 'flugten' til Grønland. Det kan være en ægteskabelig krise, som man tror kan blive løst heroppe. Det kan være et for stort forbrug af alkohol, man håber at blive kvit i den smukke grønlandske natur. Men uanset hvilket problem der er tale om, kan de ikke løses ved at tage til Grønland. Lige så betagende landet er, lige så altædende er det. Små problemer bliver kæmpestore heroppe.

Alt dette kunne forebygges med ordentlig information under ansættelsessamtalen eller de efterfølgende Grønlandskurser i Danmark. Men det sker sjældent eller slet ikke.

De færreste af de lærere, der overvejer et job i Grønland, ringer til en kollega, der arbejder i Grønland, for at forhøre sig. I bedste fald tager en dansk lærer telefonisk kontakt med lederen på den skole, han eller hun skal ansættes ved. Men lederen roser naturligvis sin skole - og allerede ved ankomsten må nyansatte måske se i øjnene, at de - selv som familie med småbørn - kan risikere at skulle bo i et par små rum på grund af boligmanglen, indtil en lejlighed bliver ledig efter en måned eller to.

Der er vidunderligt i Grønland. Her er betagende, her er imponerende og en natur så stor og enorm, at det tager pusten fra en 'gæst' fra det sydlige. Men det sande billede er desværre også, at adskillige danske lærere efter kun et enkelt skoleår tager tilbage til Danmark, nedbrudt, forgældet og med et knust sind.

Thorkild Voss

Uummannaq, Grønland