For jeg ved snart ikke hvilken gang 112. måske har jeg været ude som censor. Denne gang i tysk.

Mønsteret går igen, år efter år: lærerne er fagligt dygtige, men nogle vilkår gør, at der helt åbenlyst ikke kommer nok udbytte ud af anstrengelserne.

Generelt er elevpræstationerne ringe og domineret af et ordfattigt, ubehjælpsomt sprog den passive elev med det passive sprog er det indtryk, der lades tilbage efter en uge ude i marken. Alt for mange vil ikke faget og ser det helt åbenbart som et nødvendigt onde. Tysk bærer tydeligt præg af at være blevet et nødvendigt pligtfag, som blot har funktion af adgangsbillet til en gymnasial uddannelse. Mange elever tør ganske enkelt ikke undlade at have faget. Paradoksalt er det så, at rigtig mange elever dropper faget, når de har aftjent deres tre-fire års tyskpligt ikke sjældent afsluttet med et 5-tal for derefter at vælge spansk i gymnasiet. Tydeligvis nogle tendenser, der giver stof til eftertanke ...

Der ødes unødigt mange resurser fra de kommunale og statslige kasser på det fag. Det faglige udbytte er så ringe i forhold til det ocean af timer, der bliver tildelt faget. Det tre-fireårige forløb med et hold elever koster i alt 440-560 undervisningstimer. For ikke at tale om de mange, mange elevnederlag, det også koster, og som faget har haft på sin samvittighed gennem årene, siden de gældende prøvebestemmelser blev indført.

Synd for eleverne, synd for lærerne, synd for faget.

Derfor refleksioner til ændret kurs:

Faget burde befries for etiketten som entrébillet til videregående uddannelser

Faget burde reduceres til blot at være valgfag for de særligt interesserede elever for sprogeliten med særpleje af og højnelse af de kommunikative krav

Såfremt faget fortsat skal være for de fleste, burde det fritages fra prøvebekendtgørelsens krav om at være kommunikativt og blot være et forståelses-/passivsprog. Med færre ugentlige timer.

I stedet kunne nogle af de sparede resurser anvendes til at give hovedfremmedsproget engelsk en endnu mere styrket og fremtrædende plads. Eleverne magter at blive kommunikativt dygtige og særdeles kompetente, fordi de har faget hen over syv-otte år.

Engelsk sprog positionerer sig styrket år for år herhjemme det er og bliver det kommunikationssprog, som Danmark skal klare sig internationalt på i en globaliseret fremtid.

Forkortet af redaktionen