I læsning af Folkeskolen har jeg i år ofte fæstet mig ved den massive omtale af Bertel Haarders manglende vilje til at svare på spørgsmål.

Tit har jeg tænkt: Det er rigtigt, bare gå til ham.

Nu tænker jeg, om vi internt i Danmarks Lærerforening selv er gode til at give svar på tiltale. Mit gæt er, at der sidder omkring 6.000 medlemmer, som gerne vil have svar fra formanden på de spørgsmål, der er stillet gentagne gange:

Hvorfor kan der ikke skaffes midler via overenskomstforhandlingerne til 93-gruppens pension? (Dem, der blev snydt for en anstændig pension, da vi gik over til overenskomstansættelse).

Formandens tågede svar var, at der i 2002, uden lærernes stemme, blev vedtaget et protokollat, der godtgjorde, at der var endeligt afregnet for overgangen til overenskomstansættelse.

Det protokollat blev gennemhullet ved forhandlingerne i 2005, hvor det lykkedes at skaffe et engangsbeløb til 93-gruppen (11.000 kroner) plus en ekstra pensionsindbetaling på 2,5 procent.

Det, vi gerne vil have formandens svar på, er: Hvilke nye aftaler har du indgået med modparten, der gør, at du kategorisk kan sige, at der ikke er mere at komme efter ved overenskomstforhandlingerne til 93-gruppen? (»DLF's dårlige samvittighed«, som du kalder os).

I 93-gruppen kan vi heldigvis glæde os over, at fremtidens lærere får en bedre pension end vores.

Muligheden for neddrosling af forsikringsbetalingerne i pensionen gør, at man kan bruge sin pension til pension - og ikke til en livsforsikring, man aldrig har bedt om.

Hvis den mulighed var indført ved overgangen til overenskomstansættelse, ville det have betydet cirka 150.000 kroner mere i min pensionsbeholdning.

Hvis vi så selv havde fået lov at vælge et pensionsselskab, der lå i toppen med hensyn til afkast, var vi måske landet på tre fjerdele af tjenestemændenes pension. Det ville nok kunne få smilet frem.

Måske jeg skulle tjekke mere omhyggeligt, næste gang der er valg til DLF's hovedstyrelse, så jeg ikke kommer til at stemme på en tjenestemand.

Svar

Jeg har ikke givet tågede svar. Jeg har givet helt præcise og ærlige svar, når jeg såvel over for kongressen som i Folkeskolen har fortalt, at det efter min mening var urealistisk at tro, at vi kunne tvinge KL til at indgå en aftale for 93-gruppen i 2008. Havde jeg foregøglet noget andet, ville jeg have stukket 93-gruppen blår i øjnene.

12 år efter 1993 lykkedes det os at indgå en aftale, der som beskrevet bestod af et engangsbeløb, der blev finansieret ved, at vi udskød et tillæg til alle lærere med tre måneder. Det frigjorde omkring 50 millioner kroner til at finansiere tillægget. Den permanente forhøjelse af pensionsindbetalingen for 93-gruppen med 2,5 procent var et ikke uvæsentligt resultat. Men jeg skal være den første til at beklage, at vi ikke nåede dette resultat mange år tidligere, da det så ville have haft en langt større effekt for den enkelte. Jeg rejste selv problemstillingen år efter år såvel på kongresser som i Folkeskolen. Desværre fik jeg ikke den nødvendige opbakning, der kunne have sikret et massivt pres bag kravet.

Der er ingen pensionskasser, der konstant ligger i toppen med hensyn til afkast. Det svinger fra år til år. På baggrund af et forslag på kongressen i starten af oktober er det nu muligt at se oversigt over afkastet i Lærernes Pension (LP) gennem de seneste ti år på LP's hjemmeside.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF