Livslang læring er ligesom konstante omorganiseringer i det offentlige og national pendling en opreklameret sekundavare. I hvert fald for det enkelte individ, for hvem ustandselig omstilling kan være en trussel mod fagidentiteten, den psykiske balance og ens personlige livshistorie.

Jeg har læst, at bilister alene i Københavnsområdet tilsammen spilder 100.000 timer per døgn i køer, og at bilkøer på landevejene koster samfundet op mod seks milliarder kroner per år. Frustrationer for den enkelte er vist ikke medregnet.

Det kunne være interessant at se lignende tal for, hvad de ustandselige omorganiseringer, der foretages i det offentlige, koster, det medfølgende møde- og kontrolbureaukrati og også den del af kursus- og efteruddannelsesvirksomheden, der skal få de sagesløse ansatte til at annamme den rette fleksible holdning og leve op til de skiftende kompetenceudviklingskrav.

Livslang læring eller ej - jeg har fået et kursus på halsen!

Lige inden sommerferien kom min skoleleder og spurgte: »Kunne du ikke tænke dig at blive læsevejleder på vores skole. Vi skal have én«.

Jeg skulle lige sluge min generelle aversion mod kurser, som skal have mig til at ændre holdning og adfærd og derfor virker terapeutisk omklamrende på mig. Men det her gav mulighed for en regulær faglig opdatering, og læsningens mysterium har altid interesseret mig. Jeg sagde ja.

Det skulle jeg aldrig have gjort!

Jeg havde ikke disponeret med, at min arbejdsgiver kunne råde over min fritid. Den bruger jeg nemlig af til forberedelsen, og snart skal jeg på et lørdagskursus i akademisk skrivning uden løn. Vilkårene er uacceptable, og to af mine kolleger på holdet er for nylig bukket under med stress. Ære og værdighed er nemlig på spil, og hvis man ikke består eksamen, får kommunen ingen udgiftsrefusion fra staten.

Læsevejlederuddannelsen er en større efteruddannelse, som består af tre moduler i en diplomuddannelse, som forventes gennemført på halvandet år. Uddannelsen er normeret til et halvt årsværk, hvilket svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et halvt år eller 830 timer. I Odense får vi tre gange 40 timer til uddannelsen lig med 120 timer.

Livslang læring og konstant omstilling er samfundets postulerede behov, ikke den enkeltes. I hvert fald ikke mit. Hvis kommunen seriøst ønsker at omstille mig, må man op med læderet.

Erik Schmidt