Debat

Jeg fik gavn af mit medlemskab

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor være medlem af en fagforening? Et spørgsmål, som i dag stilles af mange - også lærere. Hvad kan vi bruge DLF til?

Et af argumenterne for medlemskab vil jeg gerne beskrive ud fra egne erfaringer.

Efteråret 2004 blev jeg akut indlagt med hjerteproblemer, som resulterede i indsættelse af en mekanisk hjerteklap. Desværre var hjertet nået at blive så slidt, at det, på trods af en vellykket operation, ikke arbejder med fuld styrke. Generne er så store, at jeg for ganske nylig er blevet erklæret berettiget til kvalificeret svagelighedspension.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Et forløb over tre år, hvor der har været mange undersøgelser, mange svære valg, usikkerhed og ikke mindst mange regler, der kræver et psykisk og fagligt overskud at sætte sig ind i og handle korrekt ud fra.

Lemvig-Struer Lærerkreds' konsulent har siden sommeren 2005 været ved min side som en fagligt meget kompetent person og med et menneskeligt overskud, der også var brug for.

Skulle jeg på privat basis have tilkøbt mig samme kvaliteter, ville det have været meget dyrt - om overhovedet muligt. Så alene en sådan konsulentbistand via Lærerforeningen er næsten i sig selv grund nok til medlemskabet.

Til slut skal det også nævnes, at min skoleleder samt Struer og Holstebro Kommuner har arbejdet meget positivt i sagen.