Med få dages mellemrum er der udkommet to rapporter om skoleforhold, hvor forskerne ikke entydigt fandt det, de ledte efter, men som alligevel fortæller noget vigtigt. Den 17. august udkom rapporten »Danlæs - en undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning« fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og ti dage senere offentliggjorde videnscenter for tosprogethed UC2 og Rambøll Management rapporten »Dette virker på vores skole - erfaringer fra skoler med mange tosprogede elever«.

Formålene med begge projekter er prisværdigt lavpraktiske. I det første ville man finde de »medvindsfaktorer«, som kan sikre effektiv læseundervisning, og samtidig sortere »modvindsfaktorerne« fra, men det viste sig noget mere kompliceret, end man vist oprindeligt havde forestillet sig. Analyserne var altid »flerdimensionalt komplekse«, hvor »mange variable ad gangen konsekvent var i søgelyset«, som forskerne selv forklarer det, og de har hverken kunnet finde én sandhed om, hvordan eleverne opnår gode læseresultater, eller »de ti gyldne regler for god læseundervisning«. En sammenfatning lyder helt generelt, »at der i de kommende år foreligger en meget stor læsepædagogisk udfordring gående ud på i særlig grad at metodeudvikle læseundervisningen i forhold til de elever, der har svært ved at komme i gang med at læse«.

Det andet projekt har sit udspring i regeringens indsats mod ghettoisering, og tanken var »at indsamle erfaringer fra skoler med mange tosprogede elever, som har gode resultater, og udbrede kendskabet til sådanne skoler og den praksis, de udøver for at fremme gode skolepræstationer. Heller ikke her fandt man columbusægget. Som Folkeskolen skrev i sidste uge, er forskernes konklusion, at »det ikke var muligt på tværs af skolerne at identificere den liste af konkrete redskaber, som skoler med mange tosprogede elever skal iværksætte for at styrke undervisningen og påvirke elevsammensætningen«.

Men forskerne har en meget vigtig tilføjelse: »Derimod har vi identificeret en række tiltag, tilgange og redskaber, som den enkelte kommune og den enkelte skole kan tilpasse til de lokale udfordringer«. Hermed løber de to undersøgelser sammen til nogle vigtige generelle konklusioner: Den ene taler om en stor pædagogisk udfordring med metodeudvikling, mens den anden taler om at tilpasse sig de lokale udfordringer. Det kræver professionelt råderum til veluddannede lærere og gode muligheder for pædagogisk ledelse. Og for at det samarbejdsprojekt skal kunne lykkes, må folkeskolens mange interessenter trække samme vej. Og politikerne må indse, at der ikke findes én simpel sandhed om skolen. Gode resultater opnås lokalt, når lands- og kommunalpolitikere sørger for at skabe de rigtige rammer.

-th