Skole stopper mobning

Skårup Skole på Fyn fik nok af den dominerende mobning i skolens overbygning. Siden har den skabt et miljø uden grove konflikter. Derfor er den valgt som Månedens Skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter 6. klasse skal eleverne fra Tved til Skårup Skole på Fyn. Det var tidligere et skift, der bød på mobning og en følelse af at være udenfor. Ved hjælp af et indslusningsforløb og fokus på trivsel er det slut med at fortsætte som »dem fra Tved«.

»Hvert år kunne vi se, at eleverne brugte mange kræfter på at slibe hinandens kanter til. Derfor tænkte vi, at det ville være en god investering, hvis de lærte at acceptere hinanden, inden vi begyndte på det faglige«, fortæller lærer Allan Østergaard, der var med til at starte det første forløb for fire år siden. De blev enige om, at samarbejde, trivsel og udfordring er kernepunkter for den bedste læring.

Med samarbejde kommer faglighed

Hvert år inden sommerferien begynder forberedelserne allerede til næste indslusning. De kommende 7.-klasse-elever, forældre og lærere mødes for at lære hinanden at kende. Skoleåret starter for dem med fire ugers introduktionsforløb uden faste klasser, hvor de især prøver kræfter med samarbejdsøvelser. I år bød første uge på skrivning af avisartikler om hinanden og bygning af kuglebane. Senere går turen videre på lejrskole, hvor de personlige grænser bliver udforsket i naturen.

De sidste to ugers udfordringer er præget af mere faglighed. På den måde kender lærerne elevernes sociale og boglige kvalifikationer, inden de former de endelige klasser.

»Lærere og elever er nye, så vi får set hinanden lidt an. Vi finder ud af, hvordan vi skaber de bedste klasser, ved at se på, hvem der tager ansvaret, hvem der læner sig tilbage, og hvem der giver hurtigt op«, siger Lotte Øxenberg, klasselærer for en af de nye 7.-klasser. Lærerne foretrækker at vide så lidt som muligt om de nye elever:

»Man ser jo ofte, at mennesker kan være fastlåst i, hvordan de opfører sig, men her er der mulighed for at blive set i en ny sammenhæng. For eksempel har vi modtaget elever, der lavede ballade på deres tidligere skole, men her på skolen har vi ikke set tegn på det«, uddyber hun.

Når eleverne er placeret i deres klasser, kan der godt være enkelte, der er utilfredse, men det plejer hurtigt at forstumme. Det nikker Henrik Wærn fra 8.b genkendende til:

»Jeg kom i klasse med en del, som jeg ikke var bedste venner med. Men nu et år efter synes jeg alligevel, at vi har den bedste klasse«.

Eleverne betror sig til lærerne

Tidligere havde skolen problemer med elever, der var bange for ældre elever. Det har temaugen ændret på. Eleverne arbejder med et fælles tema på tværs af klasser. Sidste års tema var opdagelsesrejsende, og lærerne underholdte som de markante personligheder.

»Det er en fordel, at mange af lærerne i overbygningen er nogle legebørn. Vi overskrider en del grænser sammen med eleverne og opnår en fantastisk kontakt til dem«, siger Allan Østergaard. Lærerne mærker dagligt en god fortrolighed med eleverne ved, at eleverne betror sig til dem om problemer, inden de udvikler sig til større konflikter.