Lær om klimaændringer med Galathea
CO2 påvirker klimaet, men hvilken betydning har det for os? Lad forskerne fortælle om deres indsamlede data og konklusioner fra Galathea 3-ekspeditionen. Den 1. september søsættes et landsdækkende naturfagsprojekt, når coasteren M/S Samka lægger til ved Esbjerg Havn. Der vil være forskellige foredrag, som 7.-10.-klasser kan deltage i. Men der er også noget for de mindste elever, der kan få en rundvisning på skibet og studere og røre ved fisk og krabber i de opstillede akvarier. Skibet besøger i løbet af september måned ti danske havne og slutter i København fra den 27.-30. september. Se hele programmet på www.galathea.dk